Strande ved Skagen

Skagens skønne strande

Naturen i Skagen området er imponerende og uden sidestykke. De kilometerlange hvide sandstrande er nogle af de bedste badestrande i Danmark og de har alle Blåt Flag.

Sommerhuse velegnet til ferie ved Stranden
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}
Kilometerlange sandstrande ved Skagen

Sønderstrand, hvor de berømte skagensmalere lod sig inspirere til deres legendariske malerier, er i dag en populær familiestrand med sandstrand, roligt vand og blide bølger. Sønderstrand vender mod syd og ligger på østre side af Skagen havn lige ud for Skagen midtby. Her er flere klitter og gryder, der giver læ, hvis det blæser.

Ved Damstederne på vestre side af Skagen havn, finder man Kongevillaen – Klitgården Refugium, et smukt bygningsværk, der oprindeligt er bygget som sommerresidens for kongefamilien. Her ynder lokalbefolkningen at nyde de varme sommerdage og bade i det børnevenlige lave vand, hvor høfder afskærmer for bølgerne.

Tager man derimod til Gl. Skagen på nordvest siden af grenen, er vandet mere uroligt og vildt. Her vil du opleve Vesterhavet og de store bølger. Dykkere tager båden ud på 2. og 3. revle fra Solnedgangspladsen i Gl. Skagen, og dykker på de vrag der nu er fri af sandbunden for en stund, inden de sander til igen. Solnedgangspladsen i Gl. Skagen er stedet, hvor man parkerer helt ude ved stranden for at nyde en is fra Solnedgangskiosken, den flotte udsigt, og solnedgangen over vandet.

Grenen er Danmarks nordspids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i et brus af hav og lys. Et besøg på Grenen er næsten selvskrevet på listen over ting, der skal ses i Skagen. Her på den yderste spids af Danmark mødes det milde Kattegat med det barske Vesterhav. Ingen må snyde sig selv for en tur til Grenen, hvor man kan stå med et ben i Vesterhavet og det andet i Kattegat på samme tid. Husk endeligt at det er ikke tilladt at køre i bil på strandene i Skagen, hverken på vest- eller østkystsiden. Kun Sandormen, den fine traktor med vogn, har tilladelse til at køre helt ud til Grenen, hvilket er et dejligt lille hvil for trætte ben og en sjov lille køretur til Grenen og retur for både børn og voksne.

De brede sandstrande, som den i Skiveren, er perfekte til solbadning, leg og sjov. Under en tur langs kysten kan man finde mange fine strande der ligger gemt mellem klitter og hav. Bilkørsel på stranden er tilladt, så gangbesværede kan komme helt ned til strandkanten. Kyststrækningen beskyttes af klitter med marehalm, og bag klitterne findes et meget naturskønt område med skov og lyngklædte hedearealer. Stranden ved Skiveren har Blåt Flag. Naturen indbyder til aktiv ferie ved Skiveren. Du kan cykle, ride, vandre, sejle, surfe og meget andet. I Kandestederne kan du komme med på turridning på islandske heste i klitplantagen og på stranden. Nordøst for Skiveren kan man opleve mere af den fascinerende natur i Råbjerg Mile og Bunken Klitplantage. Der er mulighed for fiskeri i 2 af klitplantagens mange søer og Råbjerg Mile er en unik naturoplevelse.

Om sommeren summer området af liv og glade dage i Kandestederne, feriegæster der nyder naturen, sandstranden og vandet. Om efteråret kommer feriegæsterne for at opleve den vilde, øde og rå natur. Gå den lange tur ved Vesterhavet, nyd den vilde natur og det livlige Vesterhav, og afslut den skønne tur hjemme i feriehusets varme, foran brændeovnen med en varm kop kakao. Et sted, der er smuk i hvert af årstidens klæder. På den dejlige strand ved Kandestederne er bilkørsel tilladt, hvilket kan være en fordel hvis man er gangbesværet eller ældre. Vandhunde og strandløver flokkes på Vestkystens hvide sandstrande. På Langagergård kan du komme med på turridning på islandske heste i klitplantagen og på stranden.

På begge sider af Aalbæk strækker de hvide sandstrande sig, så langt øjet rækker, med lavt og roligt vand - perfekt til børnefamilier. Stranden i Aalbæk har Blåt Flag.

Sønderstrand ved Skagen

Damstederne ved Kongevillaen i Skagen

Stranden ved Gl. Skagen

Grenen

Skiveren strand

Kandestederne strand

Aalbæk strand