Lille Skagen

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Hold ferie i den nye bydel; Lille Skagen

Lille Skagen er en ny bydel, som ligger lige i smørhullet mellem Gl. Skagen og Skagen Havn. Fra dette lille område er der kun 2km til hver af de to kyster. Derudover ligger Lille Skagen placeret lige midt i alle de oplevelser, som Skagen-området byder på. I Lille Skagen oplever man det rene Skagen-idyl, hvor man kan slentre rundt blandt hyggelige huse i autentisk Skagen-stil, skønne gårdhaver og snoedes stier. De små stier indbyder også til fredelige gåture og cykelture, hvor der ikke er langt til Skagens attraktioner. Lille Skagen udgør altså sin egen lille oase, hvor du samtidig let kan være med der, hvor det sker.

Ferieboliger i Lille Skagen
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Med base i Lille Skagen

Den autentiske Skagen-stemning, som Lille Skagen gemmer på, er ikke tilfældig. Det nye område er nemlig inspireret af de gamle kvarterer Vesterby og Østerby. Det som kendetegner det klassiske Skagen er veje uden fortove, hvilket går igen i Lille Skagen, hvor fodgængere og cyklister helt selv kan bestemme farten på dagen. Typisk gemmer husene på hyggelige og private baghaver og terrasser, hvor opholdet kan nydes i ro og fred.

Lille Skagen ligger tæt på de mest populære attraktioner i toppen af Danmark. Det er nemt og hurtigt at komme på udflugt til både Grenen, Råbjerg Mile, Solnedgangspladsen og Den Tilsandede Kirke. Området er også placeret tæt på restauranter og caféer i Skagen Midtby, hvor byens forretningsliv også let kan gøres brug af. Derudover ligger stranden blot et smut væk, uanset om du drager øst eller vest på.

Overnatning i Lille Skagen

Det kan være svært at vælge mellem Skagen og Gl. Skagen, da begge områder har hver deres charme og byder på hver deres skønne oplevelser. Skagen har det pulserende by- og havnelive og Gl. Skagen er indbegrebet af at sætte tempoet ned og ultimativ afslapning. Lille Skagen ligger med en fod i hver lejr, og giver dig mulighed for at være tæt på det hele. Udover at beliggenheden er i top, så kan Lille Skagen også byde på nogle fantastiske overnatningsmuligheder, der emmer af den Skagen'ske charme, men i nye og komfortable rammer. Husene i Lille Skagen er nemlig bygget til at afspejle de gamle gule 'Skagenshuse', men stadig indeholde moderne faciliteter. 

Vores udlejningshuse i Lille Skagen har kapacitet til at rumme mellem 6-8 personer, så der er god mulighed for en stille ferie kun med familien eller de nærmeste, men også for en ferie med vennerne eller hele den pukkelryggede. Der er flere toiletter i husene, og alle er med tilhørende have, som kan bruges til leg og spil eller en skøn aften med mad i det fri.

Se overnatningsmulighederne for Lille Skagen lige her!

Skagen og Gl. Skagen som nabo

Skulle det trække i dig for at få bylivet under huden, så er Skagen ikke andet end en lille cykeltur væk. Inde i Skagen finder du alt, hvad hjertet begærer af hyggelige spisesteder, små specialbutikker og museer i verdensklasse. Her finder du også de mest almindelige supermarkeder, apotek og bibliotek - alt hvad der skal til, for at give dig en komfortabel ferie.

I Gl. Skagen mærker man, at gearet er lavere end i resten af området. De morgenfriske cykler i sandaler ned til vandet for at bade, og i løbet af dagen står den for manges vedkommende på total afslapning i den skønne natur. Her finder du ikke livlige gader, men derimod hegn med stokroser og sand i vejkanten. 

Hvis du ikke finder ledig overnatning i Lille Skagen, så kan du se andre ledige overnatningsmuligheder i Skagen og omegn lige her!