Fra Frederikshavn mod nord og syd strækker skønne lange hvide sandstrande sig så langt øjet rækker.
Mod nord strækker de hvide sandstrande sig så langt øjet rækker, og i den nordlige del af Frederikshavns centrum ligger den eksotiske Palmestrand. Palmestranden begyndte som en herlig skør idé i 2004, og nu forvandles stranden hver sommer med palme, boldbaner og strandbar til en sydlandsk del af Danmark. Udover beachvolleybaner bagved klitterne, er der også en beachvolleybane på stranden og én ude i vandet. Dertil er der etableret to beachhåndboldbaner. Midt på stranden findes et udekøkken i en tropisk strandbar, hvor man kan holde en lille fest.
Strandby er en fin lille fiskerihavn og marina, hvor der både nord og syd for Strandby Havn findes hvide børnevenlige sandstrande med klitter. Lidt længere nordpå ligger det smukke område Bratten strand, med det dejligst lave vand og blide bølger, oppe i klitterne findes "gryder" lige til at ligge og dase i solen. Der er gode parkeringsforhold, iskiosk og købmand, fine tilkørselsforhold til Bratten strand via den ny etableret rampe og badebro.