Hyggeligt og charmerende byhus i Skagen, kun få hundrede meter fra hvor det hele sker. Gåafstand til både museer, butikker, svømmehal, caféer og restauranter. Der er 800 meter til en dejlig sandstrand og kun 200 meter til byens bedste "Slagter Jensen", fodboldbane, legeplads og skaterramper.
Huset har en moderne indrettet stue i åben forbindelse med køkkenet. I stuen er der fjernsyn med danske, tyske og skandinaviske kanaler samt chromecast og gratis internet. I stuen er der en god sovesofa med plads til 2 personer (160 x 200 cm.).
Køkkenet er godt udstyret med bl.a. opvaskemaskine, stort køle-og fryseskab, kaffemaskine samt en Nespressomaskine. Huset har 2 soveværelser med dobbeltsenge. Det ene soveværelse har desuden en skabsvæg. Badeværelse med toilet, brusebad og gulvvarme.
Fra stuen er der direkte adgang til det skønne gårdmiljø med en terrasse på ca. 100 m2. Her er der både havemøbler, liggestole og gasgrill. Markvej 54 er et skønt og roligt sted at slappe af efter en aktiv feriedag, brugt på nogle af Skagens mange aktivitetstilbud.
Skagen og omegn inviterer til mange herlige oplevelser. I kan tage en tur til Grenen og køre en tur med Sandormen eller besøge Vippefyret, tage til Råbjerg Mile eller Den Tilsandede Kirke. I har også mulighed for at besøg kunstmuseerne Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus. I kan også tage en tur på Skagen Bryghus og smage deres fantastiske produkter. Skagen har også et Bamsemuseum, et padelcenter og mange udflugtsmål på cykel, så der er noget for alle. Ren idyl i rolige omgivelser.
HUSDYR:
Husdyr tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
1 privat p-plads til huset. Øvrig parkering på vejen foran huset.
Obligatorisk slutrengøring.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed i aflåst skur.
NÆRMESTE INDKØB:
Slagter Jensen 240 meter fra ferieboligen. Super Spar 500 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 500 meter fra ferieboligen - via gangsti fra Møllevang.