Hyggelig campinghytte med naturskøn beliggenhed på campingpladsen.
Hytterne med nummer 21 - 30 er opført 2001, bygget i flotte kvalitetsmaterialer og fuldt møbleret. Hver hytte er indrettet med en lille badeværelseskabine med toilet og bruser. Desuden har hver hytte et lille køkken med ovn. Køkken/alrum med spisebord, sofa og tv. Sovepladserne er fordelt på et soveværelse med dobbeltseng (140/200 cm.) samt et lille soveværelse med 2 køjer (90/200 cm). Som standardudstyr i hytterne findes dobbelt e-komfur, køleskab, kaffemakine, elkogekande, kogegrej samt bestik, service, puder og dyner til 4 personer.
Sengelinned, håndklæder og viskestykker skal medbringes eller kan lejes som sengelinnedpakke mod gebyr.
Hytterne ligger i det naturskønne hjørne af campingpladsen, i forskellige niveauer og forskudt i forhold til hinanden.
I kort afstand fra hytterne findes en sanitetsbygning og en mindre legeplads. Der er et par hundrede meter til pladsens swimmingpool, den store lejeplads og den store sanitetsbygning med opholdsrum, tv-stue og wellnescenter. Minigolfbanen ligger ved indkørslen til campingpladsen.
Fantastisk sted for børnefamilier. Børn har masser af udfoldelsesmuligheder på campingpladsens legepladser eller i swimmingpoolen og finder nemt nye lejekammerater.
Godt at vide:
Vi anbefaler at I kører i bil.
Nærmeste togstation Bunken / Aalbæk - ligger ca. 10 km. fra campingpladsen.
I sommerperioden er det muligt at rejse med sommerbussen Skagerrakkeren - find køreplanen på NordjyllandsTrafikselskab.dk eller på Rejseplanen.dk.