Skøn, 4-personers, stuelejlighed Skagens absolutte centrum. Perfekt til byferie i dejlige Skagen.
Superhyggelig ferielejlighed på 93 m2 beliggende i stueplan på stille sidevej, to skridt fra gågaden i Skagen centrum.
Her bor du midt i det hele med masser af butikker, caféer, restauranter, gallerier, kunsthåndværkere og høj puls. En kort gåtur til Skagen Havn med lystbådehavnen og Bindesbøll Fiskepakhusene, Skagens Museum eller Kulturhus Kappelborg med livekoncerter, bibliotek og biograf.
Lejligheden er indrettet med lille entré, to soveværelser, helt nyt køkken (2022), kombineret spisestue og opholdsstue, samt nyt (2022) badeværelse med brusebad og toilet. Fra spisestuen udgang til lille terrassealtan, hvor solen kan nydes eftermiddag og aften.
Boligen er perfekt til byferie i skønne Skagen.
Nyd frokosten på nærliggende Restaurant Kokkenes, eller f.eks. Skagen Bryghus, hvor også en Skagenøl bør smages.
Er der ønske om en afslappende dag ved stranden med en kølig dukkert i det svalende vand, og solbadning i det skønne hvide strandsand, kan Skagen Sønderstrand ved Vippefyret nåes på 15 minutter til fods.
Grenen, Danmarks yderste spids, hvor Kattegat og Skagerrak mødes, ligger 3,5 km fra ferieboligen. På vej til Grenen passeres Skagen Grå Fyr, Center for trækfugle, hvor der fra tårnet er den mest forrygende udsigt over Grenen og det naturskønne område omkring Grenen.
HUSDYR:
Små hunderacer er tilladt i lejligheden.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Parkering i gåafstand fra ferielejligheden på offentlig parkeringsplads.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme pr. dag.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Nyt køkken 2022.
Nyt badeværelse 2022.
NÆRMESTE INDKØB:
SuperBrugsen 300 meter fra ferielejligheden.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 400 meter fra ferielejligheden.