Skønt feriested for hele familien: God plads til udeaktiviteter og afslapning, samt kort afstand til dejlig badestrand
Lyst og flot indrettet feriehus ved Bratten Strand, tæt på naturen.
Ugeneret beliggenhed på en 4600 m2 store naturgrund for enden af en blind vej.
Her kan man uforstyrret solbade på terrasserne og bare lad børnene spille bold på den store grund eller klatre i legetårnet. Et sandt paradis for børnene.
På grunden findes der også en bålplads ( gratis brænde ) , så hele familien kan hygge sig her om aftenen, som afslutning efter en dejlig dag på den børnevenlige badestrand.
Huset er indrettet med nye møbler i stuen i åben forbindelse med køkken/alrum. Herfra er der adgang til 2 terrasser, hvor man kan nyde solskinstimerne og havets brusen. Værelserne er rummelige med hhv. en 3/4 seng, 2 enkeltsenge (som kan rykkes sammen) og en køjeseng, som måler kun 190 cm i længden ( 80 i bred ).
I huset findes der en del brætspil, som gør det muligt at nyde ferien indenfor i de køligere sæsoner eller når sommeren ikke viser sig fra sin bedste side. En brændeovn i stuen bidrager til hyggen.
I det flotte badeværelse er der både bruseniche og badekar på løvefødder, som indebyder til ren forkælelse
Af TV kanaler er der mange af de populære udenlandske, alle DR kanaler, TV2 / Zulu og NRK1 ( norsk ) ,SVT1 ( svensk ) og ZDF ( tysk ).
Ingen udlejning til ungdomsgrupper ( 15- 25 år )
Området
Bratten er beliggende på østkysten i det nordligste Jylland og er et naturområde med mange feriehuse. Om sommeren findes her en købmand, en grillbar og en stor legeplads. En sti fører over klitterne ned til en 80 m lang badebro med platforme til havkajakanløb og krabbefiskeri.
Stranden er en dejlig badestrand med fint sand, klitter og gode badeforhold for både børn og voksne.
Området ligger ca 10 km nord for Frederikshavn og 30 km syd for Skagen.
Strandby, som kun ligger et par kilometer fra Bratten, er en hyggelig fiskerby med godt havnemiljø.Byens livsnerve er havnen. Nyd en god frokost eller middag på en af restauranterne. Alle hverdage kl. 7 er der fiskeriauktion i auktionshallen og man er velkommen til at kigge på.