Super, hyggelig, 4-personers ferielejlighed. Lejligheden ligger i stueetagen, og har direkte udgang til lille terrasse og græsplæne.
Ferielejligheden er en del af Skagen Harbour Hotel.
Lækker indretning med gode og smagfulde løsninger. Skønne douche farver i nuancerne rosa og brun. Boligens 63 m2 er fordelt på 2 gode soveværelser (det ene indrettet med dobbeltseng (2 enkeltsenge 90 x 200 cm. stillet sammen som dobbeltseng), det andet indrettet med 3/4-seng (140 x 200 cm.)), badeværelse med bruseniche samt fint køkken alrum. Køkkennichen er indrettet med alle moderne faciliteter og her kan en god middag nemt tilberedes. Dejlig spiseplads med rundt spisebord og behagelige stole. Den komfortable opholdsafdeling er udstyret med 2-personers sofa, sofabord, 2 lænestole og væghængt tv.
Når bilen først er parkeret, kan I nå de fleste af Skagens berømte seværdigheder enten på gåben eller på cykel. Lej en cykel enten på hotellet, eller hos Skagen Cykeludlejning. En tur på Skagens Museum kan bestemt anbefales. Her kan I beundre de berømte værker af de store Skagensmalere. Anchers Hus og Drachmanns Hus er også åbne for offentligheden. En tur på Grenen, Danmarks yderste spids, hvor havene Kattegat og Skagerrak mødes, skal også på ferieprogrammet. På vejen ud til Grenen kommer I forbi Det Grå Fyr, Center for Trækfugle. Fra fyrets top er der en forrygende udsigt over området Grenen og i Center for Trækfugle kan I lære mere om det mange trækfugle, der hvert år passerer Grenen.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Udlejning til ungdomsgrupper (personer under 25 år) ikke tilladt.
Ikkerygerbolig.
Startpakke: 1 viskestykke, 1 karklud, 1 opvaskemaskinetab samt 2 ruller toiletpapir er inkluderet i lejemålet.
Sengelinned og håndklæder er inkluderet i lejemålet.
Lækker morgenmadsbuffet på hotellet kan tilkøbes. Bestil i god tid.
Gratis p-plads i underjordisk garageanlæg.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Obligatorisk slutrengøring.
Kombineret vaskemaskine/tørretumbler.
Strygebræt og strygejern kan lånes på hotellet.
NÆRMESTE INDKØB:
Bager 350 meter fra ferieboligen. Lidl 800 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 1 km. fra ferielejligheden.