Skøn lejlighed centralt i Sæby
Denne lejlighed ligger centralt i Sæby med plads til 4 personer hvor hunden er også meget velkommen.
Lejligheden fremtræder lys og moderne med et stort luftigt køkken med spisebord med god plads og fint kig til haven gennem panoramavindue i en tilstødende udestue. Husets stue er indrettet i friske farver med en sofa og et spisebord, også herfra er der kig ud til - og også udgang til haven og en lille terrase. Køkken og stue er luftigt indrettet, så man virkelig føler, der er god plads til hele familien. To fine soveværelser, et med dobbeltseng og et med enkeltsenge.
På husets terrasse kan man sidde og nyde solen eller grille, og i den hyggelige ugeneret have er der god plads til leg og boldspil på græsplænen for børnene og hunden.
Selve huset består af to lejligheder, hvoraf den anden beboes af en fast lejer. Udlejningslejligheden har egen indgang og egen afskærmet have.
Fast forbrugstillæg: 301 kr / uge eller 43 kr / dag.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Området
Huset ligger i Sæby, en hyggelig gammel købstad med en intim og maritim atmosfære i gågaderne og på havnen, hvor der begge steder er et godt udvalg af butikker og spisesteder. Her i den gamle bydel er der også et rigt kunsthåndværkermiljø, med butikker og arbejdende værksteder. Frederikshavn ligger en kort køretur nordpå, med kunstmuseum, Bangsbo Botaniske Have og Krudttårnet. En times kørsel fra Sæby ligger Skagen, hvor Grenen, hvor de to have mødes, skal opleves.