Fantastisk centralt beliggende feriebolig med Skagen Lystbådehavn som nærmeste nabo. Skøn feriebolig til 6 personer.
Direkte ved Skagen Havn, i det nu ombyggede Skagen Gl. Isværk, ligger denne skønne rummelige ferielejlighed. Boligen er gennemrenoveret i 2012 og fremstår dejlig lys, flot og moderne indrettet med hyggelige møbler og god plads.
Lejlighedens 118 m2 er indrettet i ét plan med tre dejlige soveværelser, to lækre badeværelser begge med bruseniche og toilet, samt kombineret køkken og stue. Fra stuen er der direkte udgang til den hyggelige terrasse med havemøbler.
Bo midt i det hele med kort afstand til alt.
Rådhusbageriet ligger 250 meter fra ferieboligen, så der er mulighed for friskbagte rundstykker og wienerbrød til morgenmaden hver dag.
Skagen lystbådehavn med Bindesbøll Fiskepakhusene, hvor bl.a. Skagen Fiskerestaurant samt Restaurant Pakhuset i dag har til huse, ligger lige overfor boligen, og der er kort afstand til fest og musik i sommerugerne. Frokosten kan nydes direkte på kajen, eller den kan hentes fra de små spisesteder på havnen, og indtages hjemme på terrassen ledsaget af en svalende kølig drink.
Skagens mange seværdigheder, kunsthåndværkere og gallerier ligger i kort afstand fra boligen. Skagens Museum, Skagen Bryghus samt Kulturhus Kappelborg med livekoncerter og biograf kan også nås på en kort gåtur.
Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes, ligger 3,5 km fra ferieboligen. Tag f.eks. en cykeltur til Grenen. Har du ikke din egen cykel med på ferie, kan cykler lejes hos Cykeludlejning Skagen, næsten lige uden for din indgangsdør. Fyld cykelkurven med en dejlig picnic og indtag frokosten i det naturskønne område omkring Grenen, eller på en af de skønne badestrande på begge sider af Skagen Havn - på nordsiden af havnen, Skagen Sønderstrand eller på sydsiden af havnen, Damstederne ved Kongevillaen og Den Tilsandede Kirke.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Parkeringsplads til én bil i gården.
Gratis wifi til rådighed.
To badeværelser.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
NÆRMESTE INDKØBSMULIGHED:
SuperBrugsen 450 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station: 600 meter fra ferieboligen.