Skøn, 2-etages ferielejlighed, perfekt til familieferie, meget tæt på stranden, i de naturskønne omgivelser i Skiveren.
Ferielejligheden er en del af ferielejlighedskomplekset Niels Skiverens Gaard. I bygningerne er indrettet 15 skønne ferieboliger, hvoraf denne ligger i højre side af gården.
Boligen er indrettet i to plan, hvor man kommer ind direkte fra gårdhaven, der vender mod nordvest. Fint lyst køkken udstyret med opvaskemaskine, dejlig stor stue med spiseplads og sofahjørne, hvor familien samles til hygge og samvær. Fra stuen er der direkte udgang til sydøstvendt terrasse med havemøbler og her er det nemt at finde en læfyldt plads. I stueetagen desuden rummeligt badeværelse med bruseniche og toilet.
Fra stuen trappe til 1.salen med to soveværelser. Det ene soveværelse er indrettet med dobbeltseng, det andet soveværelse er indrettet med tre sovepladser, fordelt på en dobbeltseng samt en enkeltseng. I ferieboligen er der mulighed for en ekstra opredning på sofaen i stuen. Familiens yngste er der også tænkt på. Ferielejligheden er udstyret både med barneseng og høj stol.
Den brede sandstrand i Skiveren ligger få hundrede meter fra ferielejligheden. Der er mulighed for en forfriskende dukkert i Vesterhavet flere gange om dagen.
Som gæst i Niels Skiverens Gaard har man mulighed for at benytte de mange faciliteter på Skiveren Camping. Her er adgang til poolen, minigolf, wellness, etc. Til Niels Skiverens Gaard hører også 20.000 kvm. stor naturgrund, som frit kan benyttes til leg, sport, mm.
Nordsøen Oceanarium i Hirtshals ligger en halv times kørsel fra ferieboligen. Tag også børnene med på udflugt til Ørnereservatet, hvor man hører om de store rovfugle og oplever falkonerer til hest. Farm Fun, der ligger ved Aalbæk, samt Råbjerg Mile er også skønne udflugtsmål for både voksne og børn. Familien skal naturligvis heller ikke snydes for en tur til Grenen ved Skagen, der ligger 25 km. nord for Skiveren.
Golfspillere har også fantastiske muligheder, når der holdes ferie i Skiveren. Golfbanen Hvide Klit ligger en kort køretur fra ferieboligen og i en radius af 30 km fra Skiveren ligger Sindal Golfklub, Hjørring Golfklub, Hirtshals Golfklub, Frederikshavn Golfklub og Sæby Golfklub.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Gode parkeringsforhold ved ferieboligen.
Gratis WIFI med svag signal.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Elvarme (badeværelse samt stueetage har varme i gulvet). Forbrug betales iflg. aflæsning.
2 klapsenge er til rådighed.
NÆRMESTE INDKØBSMULIGHED:
Nærmeste indkøbsmulighed er om sommeren supermarkedet på Skiveren Camping og i vinterhalvåret i Aalbæk by eller Tversted by, der ligger godt 10 km. fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Bunken Station (trinbræt) 9 km. fra Niels Skiverens Gaard.