Gl. Skagen, dejlig lys ferielejlighed, tæt på Ruths Hotel og Solnedgangspladsen.
Skøn, meget lys, let og moderne indrettet 1.sals ferielejlighed beliggende i fredelige omgivelser i Gl. Skagen, tæt på Ruths Hotel og 15 minutters gang fra Solnedgangspladsen. Lejligheden er en del af ferielejlighedskomplekset Højengran.
Lejligheden er nyrenoveret i 2017, og de 62 flotte m2 er indrettet i to plan. I underetagen lille entré, skøn kombineret køkken/stue samt badeværelse med bruseniche og toilet. Fra stue/køkken er der udgang til lejlighedens sydvendte altan med havemøbler. Brug af trækulsgrill er desværre ikke tilladt pga. brandfare. På lejlighedens øverste etage er indrettet stort soveværelse med i alt tre sovepladser fordelt på en dobbeltseng samt en enkeltseng. I stuen desuden sovesofa med soveplads til to personer. I alt er der i lejligheden soveplads til fem personer.
Udendørs fællesområde med legeplads (gynger, klatrestativ, sandkasse, mm.) og boldspilsbane.
Ferielejligheden ligger midt i naturskønt område med kort afstand til Den Tilsandede Kirke og dejlige badestrande, hvor der er skøn mulighed for at solbade i det hvide strandsand eller få en kølig dukkert i det friske Vesterhav.
Badestranden midt i Gl. Skagen ved Solnedgangspladsen er i sommerugerne fyldt med glade strandgæster. Her har man også let angang til Solnedgangskiosken, hvor en dejlig is, en kop kaffe eller en sodavand kan nydes. Vælger man stranden for enden af Kanalvejen, "Stranden 2" som den kaldes, er her en bredere strand og lidt bedre plads.
I det fantastiske strandlandskab er der mulighed for skønne vandreture enten mod Grenen, som ligger godt 5 km. mod nord, eller mod syd - Kandestederne og Skiveren.
Skagen centrum ligger 3 km. fra Gl. Skagen. Skagen nås hurtigt i bil eller på cykel. Der er cykelsti hele vejen. Enten langs bilvejen eller via Den Tilsandede Kirke og den gamle kirkesti.
Skagen centrum byder på et stort udvalg af skønne detailbutikker, restauranter og caféer. Et besøg på Skagens Museum, Drachmanns Hus og Anchers Hus er også et must.
HUSDYR:
Kun SMÅ hunderacer er tilladt. Kat IKKE tilladt.
Der betales kr. 200,- i husdyrtillæg.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
God kombinationsmulighed med nabolejlighederne /husnumrene 020420 og 020426.
Parkeringsplads på fællesareal foran lejligheden.
I alt soveplads til 5 personer.
30 liters varmtvandsbeholder.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Gratis wifi til rådighed.
Brug af trækulsgrill er ikke tilladt pga. brandfare.
Nærmeste indkøbsmulighed: MENY, ligger 4 minutters kørsel fra ferielejligheden.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 2,3 km. fra ferieboligen. Skagen Station 4 km. fra ferieboligen.