Bylejlighed beliggende tæt på Bodilles Kro og Skagen Lystbådehavn.
I kort afstand fra Skagens absolutte centrum ligger denne ferielejlighed, som en ud af tre lejligheder i en tidligere strandvejsvilla.
Bylejligheden ligger i husets stueplan og har egen indgang på venstresiden af fortrappen. Boligens 95 m2 er fordelt på lille entré, to soveværelser, et med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge, badeværelse med bruseniche og toilet samt kombineret køkken og opholdsstue. Køkkenet er indrettet med fin spiseplads og fra køkkenet er der udgang til lille 10 m2 træterrasse med havestole og havebord. I opholdssstuen findes lille sofahjørne samt desuden sovesofa, hvor der er plads til to opredninger. I alt er der plads til seks personer i ferielejligheden.
Lige rundt hjørnet fra ferielejligheden findes gågaden med byens mange detailbutikker, lystbådehavnen ved Bindesbøll Fiskepakhusene med de mange små spisesteder samt Restaurant Pakhuset og Skagen Fiskerestaurant. Meget hyggelig atmosfære og med fest og musik i sommerugerne.
Ønsker man at tilbringe en sommerdag på stranden, ligger Skagen Sønderstrand ved Vippefyret en kort gåtur fra ferieboligen. Skagens Museum og byens mange attraktioner ligger alle i gåafstand fra ferieboligen. Er bilen først parkeret kan alt nås til fods eller på cykel.
Parkeringsplads på vejen foran huset.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme pr. dag.
Hund er velkommen.
Ferielejligheden har IKKE Wifi.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Depositum opkræves.
Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring).
Offentlig transport:
Skagen Station: 400 meter fra ferieboligen.