Krøyer's Gl. Skagen - lækker, topmoderne, 2-personers ferielejlighed midt i Gl. Skagen. Adgang til pool, sauna og spabad.
Meget skøn og lys 48 m2s hjørnelejlighed beliggende i stueplan i ferielejlighedskomplekset Krøyer's Gl. Skagen. Privat parkeringsplads til bilen direkte foran lejligheden.
Ferielejligheden er super godt indrettet. Indgang i lille forstue, hvor boligens kombinerede vaskemaskine og tørretumler også findes. På venstresiden af forstuen indgang til rummeligt badeværelse med bruseniche og toilet. Stort køkken alrum med køkkenafdeling i sorte køkkenelementer fra Gaggenau, opvaskemaskine samt stort køleskab og fryser. Skøn spiseplads og dejligt sofahjørne med B&O-tv og lille åben pejs. Den hyggelige pejsestuen indbyder til afslappende stunder med en kop kaffe eller et glas vin, før middagen nydes. Fra køkken alrummet er der direkte udgang til nordvestvendt terrasse med havemøbler. Separat og dejlig lyst indrettet soveværelse med dobbeltseng (to 90 x 200 cm enkeltsenge placeret sammen som dobbeltseng) findes i forlængelse af stuen.
Som gæst på Krøyer's Gl. Skagen har man adgang til lækker pool og wellnessområde med sauna og spa. Indgangen til wellnessbygningen ligger små 50 meter fra ferielejligheden.
GODT AT VIDE:
Der er rig mulighed for at nyde ferien i de idylliske omgivelser, som Gl. Skagen er kendt for. Ferielejligheden ligger få hundrede meter fra dejlige sandstrande, hvor dagene kan nydes med solbadning eller svalende dukkerter i det friske Vesterhav. Solnedgangspladsen, hvor der i sommerhalvåret både om dagen og om aftenen, er mulighed for at nyde en stor is eller en god kop kaffe ligger også en kort gåtur fra ferielejligheden. På Solnedgangspladsen samles man hver aften for at nyde de fantastiske solnedgange og klappe solen ned.
Skagen centrum med bl.a. Skagens Museum, Grenen, Det Grå Fyr (siden 2017 indrettet som center for trækfugle), byens mange detailbutikker, kunsthåndværkere og restauranter ligger 3 km. nord for Gl. Skagen. Centrum nås på en kort køretur med bil eller på 20 minutter på cykel. Der går cykelsti hele vejen.
HUSDYR:
Husdyr er ikke velkommen.
ØVRIGT:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
En privat parkeringsplads til lejligheden.
Gratis WIFI til rådighed.
Obligatorisk slutrengøring.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme pr. dag.
Separat soveværelse.
Nærmeste indkøb: MENY supermarked 1,6 km. fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 2,3 km. fra ferieboligen.