Bo i skønne omgivelser midt i Gl. Skagen. Luksuslejlighed med pejs, terrasse samt adgang til pool, sauna og spabad.
Privat parkeringsplads til én bil og stor sydvestvendt terrasse med liggestole, havemøbler og grill.
Super lækker 102 m2 stor, 2-etages ferielejlighed med flotte trægulve og skønne designermøbler. De to etager er formidabelt indrettet med flotte detaljer og i sikker stil - god plads til 6 personer.
Stueetagen består af stort køkken alrum samt lækkert badeværelse med bruseniche, toilet, bidet og håndvask. Fantastisk køkken med alle moderne faciliteter, dejlig spiseafdeling hvorfra man kan følge kokkens arbejde, mens vinen til aftenens middag smages til, og skønt hyggehjørne med pejs, stor sofa og lænestole, så aftenerne kan nydes med brætspil, cognac i glassene og hygge omkring pejsen. Naturligvis er boligen også indrettet med B&O-anlæg samt tv.
Fra entréen går flot trappe op til 1.salen, der er indrettet med stort soveværelse med dobbeltseng samt lille gæstetoilet en suite, og på den anden side af gangen to dobbeltværelser med 3/4 senge (140 x 200 cm.). Skønne, meget lyse soveværelser med udsigt ud over Gl. Skagens tage. I kort afstand fra ferielejligheden finder I wellnessbygningen, hvor man som gæst på Krøyer's Gl. Skagen har adgang til pool, spabad og sauna.
En kort tur til fods fra ferielejligheden findes Gl. Skagens dejlige badestrande, Solnedgangspladsen, hvor man mødes hver aften for at beundre de smukkeste solnedgange og klappe solen ned, og restauranterne på Ruths Hotel, Strandhotellet og Restaurant Hyttefadet. Området lægger op til skønne dage ved stranden, hvor dejlige dukkerter i det opfriskende Vesterhav og solbadning i det hvide strandsand gør feriedagene endnu mere fantastiske.
Skagen centrum, 3 km. nord for Gl. Skagen, med det store udvalg af detailbutikker, kunsthåndværkere og byens mange caféer og restauranter er bestemt et besøg værd. Grenen, Skagens Museum og lystbådehavnen, der ligger ved de gamle Bindesbøll Fiskepakhuse, hvor Skagen Fiskerestaurant og Restaurant Pakhuset, nu har til huse, skal også besøges. En lokalbrygget Skagenøl nydes på Skagen Bryghus, og kommer I forbi bryghuset fredag eller lørdag eftermiddag er der altid live music på programmet.
Husdyr:
Husdyr ikke tilladt.
Øvrigt:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Ikkeryger bolig.
Én privat parkeringsplads til ferielejligheden.
Gratis wifi til rådighed.
Tv, med tv2, skandinaviske og tyske kanaler.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Kombineret vaskemaskine /tørretumbler til rådighed.
Obligatorisk slutrengøring.
Badeværelse med bruseniche samt gæstetoilet.
Adgang til pool, sauna og spabad.
Depositum opkræves.
Nærmeste indkøbsmulighed: MENY, 1,5 km. fra ferielejligheden.
Offentlig transport: Frederikshavnsvej trinbræt, 2,6 km. fra ferielejligheden. Der kører tog mellem Aalborg og Skagen.
I sommerhalvåret kører der bybus mellem Skagen og Gl. Skagen. Nærmeste stoppested på Højensvej uden for Krøyer's Holiday Apartments.