Fantastisk flot, stor, lys feriebolig med perfekt beliggenhed i hjertet af Skagen.
Unik beliggenhed i Skagen Østerby få minutters gang fra Skagens Museum, Sønderstrand med Vippefyret, byens gågade og det charmerende havnemiljø ved Bindesbøll fiskepakhusene.
Med sine 157 m2 er der rigtig god plads til den store familie i denne hyggelige, familievenlige villa. Villaen er gennemrenoveret i 2016. Flot stil med elegante lyse trægulve, formidabelt lysindfald i alle rum og huset er indrettet med alle moderne faciliteter.
I stueplan flot stor herskabelig entré med god skabsplads og trappe op til 1.salen. Stort lyst køkken alrum med brændeovn og herfra direkte udgang til højtbeliggende terrasse med havemøbler, dejlig opholdsstue med tv, samt helt nyt badeværelse med bruseniche. På husets 1.sal fire soveværelser, hvor sengene kan arrangeres som dobbeltsenge eller enkeltsenge alt efter behov, husets andet badeværelse - også indrettet med bruseniche, samt lille ekstra stue hvor man kan trække sig tilbage med god bog eller sin laptop.
Der er stor have rundt om huset samt dejlig gårdhave, og dermed mange muligheder for at nyde morgenkaffen eller de lange sommeraftener i læ og sol.
Huset ligger på en lille ubefærdet vej i rolige omgivelser. Børnene har her god mulighed for at køre på cykel eller løbehjul.
Bager og slagter findes en kort gåtur fra huset. Friskbagt morgenbrød til morgenmaden hver dag er bestemt en mulighed. Når I kommer hjem fra stranden kan I slå jer ned på husets store terrasse, nyde en kop frisklavet kaffe, eller en is fra den nærliggende Iscaféen. Desuden ligger Brøndums Hotel i kort afstand fra huset, hvis frokosten eller middagen skal indtages i historiske omgivelser.
En skøn feriebolig med perfekt beliggenhed i hjertet af Skagen.
Husdyr:
Hund tilladt.
Øvrigt:
Parkeringsmulighed til tre biler.
Gratis Wifi til rådighed.
Tv med TV2, skandinaviske og tyske kanaler.
2 badeværelser.
Husets kælderetage er ikke til disposition.
Udlejning til ungdomsgrupper kun efter aftale med husets ejer.
Brændeovn til rådighed.
Opvarmning med fjernvarme.
Fast forbrugstillæg for vand, el og varme pr. dag.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Depositum opkræves.
Nærmeste indkøbsmulighed: Bager: 250 meter fra ferieboligen. Slagter:300 meter fra ferieboligen.
Offentlig transport: Skagen Station: 450 meter fra ferieboligen.