Skønt feriehus med god stemning, rummelighed og fantastisk natur
Dette flotte feriehus har en unik beliggenhed i en meget smuk natur. Her er lyng i haven, og det sker tit at rådyr kigger forbi. Huset er særdeles godt og hyggeligt indrettet, med 2 store soveværelser, der har hver sin dobbeltseng, 1 værelse med køjeseng og et charmerende annex i den ene ende af huset med 2 gode sengepladser på en sovesofa. (adgang udefra terassen) Der er plads til 8 voksne personer, altså den store familie eller 2 familier. Men det er absolut også et hus der egner sig til 2 og 4 personer, som sætter pris på god plads og en flot, rummelig og hyggelig feriebolig.
Fra entreen er der adgang til de 2 store soveværelser og 1 lille badeværelse. Det ene soveværelse "Master bedroom" har adgang til et stort badeværelse med sauna og har ligeledes udgang til terassen. Det er helt sikkert et skønt sted at vågne på sin ferie.
Fra entreen går man ligeud i opholdsrummet med spiseplads, køkken og stue ud i et. I stuen er der god plads i sofaen og fra 2 lænestole kan du nyde den sitrende ild brændeovnen. Køkkenet er flot indrettet, og der er alt inventar til at kreere et dejligt måltid.
Området
Ferieboligen ligger i et område der hedder Nørreklit, 7 kilometer syd fra Sæby. Her er grundene ekstra store, terrænet er kuperet, og der er meget natur omkring boligerne. Her er en unik natur og en særlig ro, med et stenkast til havet og den smukke badestrand.
Du kan indenfor gå afstand komme til Professorens Plantage. Her kan du gå en dejlig tur i skoven på anlagt rute, med små sjove forhindringer, som børn kan udfordre sig selv på.
Sæby ligger kun 7 km fra huset og er en meget charmerende by, med ny flot havn, en smuk strandpromenade og en bymidte der oser af hygge og shopping i små specialbutikker og cafeer.
I Toppen af Danmark er der ikke langt til noget! Aalborg, Skagen og Vestkysten er indenfor rækkevidde og her finder I et væld af oplevelser!
Bemærk!
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Det er ikke tilladt, at oplade hybrid eller el-biler på matriklen. Vi henviser til lademuliger i Sæby Clever, E.ON og Monta.