Super, lækker feriebolig med god plads til den store familie - 4 soveværelser, 2 badeværelser. Fantastisk beliggenhed i Østerby, tæt på indkøb, strand og Skagens Museum. Lukket have og stor sydvendt terrasse.
Husets meget flotte 145 m2 er indrettet i to plan.
På 1.salen finder I tre af boligens i alt fire soveværelser. Flotte, lyse soveværelser indrettet i rigtig badehotelstil med hvide træpaneler og i douche farver. To soveværelser med dobbeltseng, det ene med udgang til altan, og et soveværelse med en sovesofa, hvor der er plads til to personer. På 1. er også det ene af husets to badeværelser indrettet.
I stueetagen råder I over lækkert spisekøkken, indrettet med alle moderne faciliteter og akkompagneret af hyggelig brændeovn. Fra køkkenet er der direkte udgang til have og terrasse. I forlængelse af køkkenet, forbundet via smuk, hvid, dobbelt glasdør, er husets opholdsstue og spisestue indrettet. Flotte, lyse lænestole og lette møbler, der står klar til at byde jer velkommen. I stueetagen finder I ligeledes husets andet badeværelse, der også er udstyret med vaskemaskine, og den flotte entré, hvorfra der er adgang til 1.salen via den flotte trappe.
Udendørs forkæler ferieboligen med stor terrasse med masser af havemøbler, dejlig, lukket have med græsplæne, buske og træer. I anneksbygningen i haven findes boligens fjerde soveværelse.
I nabolaget finder I Skagens Museum og et besøg på museet kan bestemt anbefales. Her kan I opleve det berømte malerier af de store Skagensmalere P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher, Holger Drachmann og mange flere. På de varme sommerdage har I også nem adgang til en opfriskende dukkert i det kølige havvand, eller solbadning i det hvide strandsand ved Sønderstrand. Badestranden er meget børnevenlig og i hele sommerperioden bemandet med kystlivreddere.
For ungerne eller de voksne lyst til en is, er der også råd for det. I Iscaféen ved Bamsemuseet og det gamle vandtårn kan I købe de lækreste isvafler og andre isanretninger.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til unge under 25 år.
Parkeringsmulighed til 2 biler direkte ved ferieboligen.
Ladestik til elbil forefindes.
Obligatorisk slutrengøring.
Forbrug aflæses. Betaling iflg. aflæsning.
Brændeovn.
Chromcast.
Soveværelser: Hovedbygning: 2 soveværelser med dobbeltseng, 1 soveværelse med sovesofa. Anneks: 2 enkeltsenge.
Hems i hovedbygning og anneks ikke til rådighed.
NÆRMESTE INDKØB:
Superbrugsen, Netto, Aldi 500 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 400 meter fra ferieboligen.