Charmerende, ældre, træsommerhus beliggende på stor, ugeneret naturgrund midt i Hulsig. Specielt til jer der ikke forventer luksus og elsker det enkle liv. 2 soveværelser, badeværelse med brus, stort køkken alrum med pejs og dejlig træterrasse.
Lækker beliggenhed på stor ugeneret naturgrund med kort afstand til strande, hede og Råbjerg Mile. Her nydes ferien i ro og fred, midt i naturen.
De hyggelige 65 m2 er indrettet i ét plan. Spændende dekoreret med navnebrætter fra flere skibe. Stort køkken alrum med fint køkken, dejlig spiseplads og hyggeligt opholdshjørne akkompagneret af åben pejs, hvor familien samles til hyggeaftener med kortspil eller brætspil. Huset er indrettet med to soveværelser samt badeværelse med bruseniche. I husets lille bryggers finder I vaskemaskine og fryser. Sommerdagene nydes udendørs og den store terrasse indgyder til hyggelige grillaftener, der kan fortsætte også efter duggen er faldet. En del af terrassen er overdækket.
Spiser I gerne ude, er der flere restauranter i området. Hotel Inger eller Hotel Skagen Strand i Hulsig og i Kandestederne finder I Hjorths Hotel og Bents lille spisested ved nedkørslen til stranden. Efter et besøg i Råbjerg Mile anbefales en opfriskende drink eller en god kop kaffe med hjemmebagt kage på Hjorths Hotel.
Området lægger op til hyggelige spadsereture og cykelture. Tag f.eks. en cykeltur på Hulsigstien, der starter lige uden for døren og fortsætter ind til Skagen. Der er også mulighed for at tage cyklen med toget. Hulsig Station (trinbræt) ligger 500 meter fra ferieboligen. En kort tur til fods fra ferieboligen findes dejlig, børnevenlig badestrand. Foretrækker I det lidt vildere Vesterhav, tager I en tur til stranden ved Kandestederne bare 5 km. fra sommerhuset. Hvis I gerne vil på udflugt, er der et væld af muligheder. I kan besøge Ørnereservatet i Tversted, hvor I kan opleve de store rovfugle på nært hold. En tur til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor I kan se de legesyge sæler og beundre stimevis af havdyr, kan også anbefales.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Ikkerygerbolig.
3 p-pladser direkte ved ferieboligen.
Stor terrasse, delvis overdækket.
Forbrug aflæses. Der betales iflg. aflæsning.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Ingen opvaskemaskine til rådighed.
Pejs.
Sovepladser: 1 soveværelse med 2 køjesenge samt 1 soveværelse med 3/4-seng (120 x 200 cm.)
Hårtørrer til rådighed.
NÆRMESTE INDKØB:
Supermarkeder i Aalbæk by 8 km. fra ferieboligen. Minibutik på Hotel Skagen Strand 800 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Hulsig Station (trinbræt) 600 meter fra ferieboligen.