Charmerende, ældre sommerhus specielt til jer, der ikke forventer luksus, men elsker det enkle liv og dejlig sommerhusstemning. Fantastisk beliggenhed i yderste klitrække med direkte adgang til Vesterhavet. 3 soveværelser, mindre badeværelse, køkken alrum med brændeovn og stor træterrasse.
Med sin fantastiske beliggenhed er sommerhuset perfekt til rigtig sommerferie med strand og klitplantage lige uden for døren.
Der er tre flotte, lyse soveværelser og badeværelse med bruseniche. I det lille bryggers finder I husets vaskemaskine. Det store køkken alrum er husets hjerte, hvor det store spisebord indgyder til samspisning, og hyggelige aftener med brætspil. Opholdsafdelingen er indrettet med hyggeligt sofahjørne akkompagneret af gammel, charmerende brændeovn, der er klar til at kaste sit lystige lys over enhver forsamling. Det eneste stuen mangler er gæster, der kan indtage rummet, finde brætspillene frem og indtage et måltid lækker mad. Sommerhuset byder på en lys og venlig atmosfære, der går igen i hele huset, hvor godt lysindfald er en fællesnævner. Huset er oprindelig bygget i 1974 og er senest renoveret i 2016. Flot renoveret og klar til at danne rammerne for jeres næste ferie.
Udenfor forkæler sommerhuset med to terrasser, bord/bænkesæt og masser af havemøbler. Begge terrasser er lukkede terrasser, så der ved huset altid findes et skønt hjørne i læ for vinden.
Området lægger op til hyggelige spadsereture, dukkerter i det kølige og lindrende vand, solbadning og sandslotbygning. Sommerhuset ligger blot en lille gåtur fra indkøbsmuligheder og restauranter og hvis ungerne får lyst til en is, er det let at finde ud af. I Solnedgangskiosken på Solnedgangspladsen i Gl. Skagen kan I købe de største og lækreste kræmmerhus med is. Når I kommer hjem fra stranden, sandede og trætte, kan I slå jer ned på en af husets terrasser og nyde en god kop kaffe eller et køligt glas hvidvin.
Hvis I gerne vil på udflugt, er der et væld af muligheder. I kan besøge Den Tilsandede Kirke og Naturhistorisk Museum, hvor I kan lære mere om tidligere tiders sandflugt og hvad det gjorde ved området. Der er også mulighed for en tur til Skagen centrum, hvor I finder masser af detailbutikker, caféer og restauranter samt kunsthåndværkere og mange af områdets seværdigheder. Husk også et besøg på Grenen, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes. Tag en tur med Sandormen, ungerne vil elske det.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Udlejes ikke til ungdomsgrupper (unge under 25 år).
2 parkeringspladser direkte ved ferieboligen.
Forbrug aflæses. Der betales iflg. aflæsning.
Obligatorisk slutrengøring.
Ældre brændeovn.
Varmepumpe.
Mindre badeværelse.
Ståhøjde foran vasken i badeværelset 190 cm.
Sovepladser: 1 soveværelse med dobbeltseng (180 x 200 cm), 1 soveværelse med dobbeltseng (160 x 200 cm.), 1 soveværelse med 3/4-seng (140 x 200 cm.)
Anneksbygning /haveskur bruges af husejer til opmagasinering.
NÆRMESTE INDKØB:
Meny 1,2 km fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 2,3 km. fra ferieboligen.