Formidabel beliggenhed i første klitrække i Gl. Skagen. Flot og spændende feriebolig på stor naturgrund. 3 soveværelser, 2 badeværelser, brændeovn og 2 terrasser.
Super spændende sommerhus med fantastisk beliggenhed få meter fra stranden og tæt på det centrale Gl. Skagen. Huset beriger sine gæster med dejlige rum, skøn indretning med flotte møbler, og god plads, hvor familien kan samles til hygge og samvær. Udenfor forkæler sommerhuset med klitter og marehalm, to terrasser, den ene delvist overdækket, og super komfortable havemøbler samt grill.
Husets 85 m er indrettet i ét plan. Det store køkken alrum er husets absolutte samlingspunkt. Det flotte rum kan forlænges og forøges, når de smukke glasvægge og terrassedøre åbnes helt op ud til den nordvendte terrasse. Fint køkken med alle moderne faciliteter og det store spisebord indgyder til hyggelige middage eller aftener med brætspil og et godt glas vin på bordet. Sofahjørnet er indrettet med dejlig, stor slængesofa, lænestole og tv. Det hele akkompagneres af skøn brændeovn.
Der er tre soveværelser og to badeværelser. Det ene badeværelse er udstyret med vaskemaskine og udgør således husets vaskecentral. Master bedroom med badeværelse en suite samt direkte udgang til terrasse. Husets to øvrige soveværelser er ligeledes begge indrettet med terrassedøre. Herfra er der udgang til græs, marehalm og morgensol på husets østvendte side.
Hold din ferie i et rigtigt sommerhus, lækker indretning med god sans for detaljen og skønne omgivelser tæt på klitter, strand og hav.
Fra sommerhusets terrasse kan du høre havets brusen, og fra toppen af klitten foran huset har du frit udsyn til Vesterhavets bølgeleg. Der er få 150 meter til havet og du behøver derfor ikke at gå langt med håndklædet over skulderen og solbrillerne på næsen. Omgivelserne lægger op til hyggelige spadsereture, dukkerter i det kølige og friske havvand og solbadning i det flotte hvide strandsand. Når I kommer hjem fra stranden, sandede og trætte, kan I slå jer ned på husets store terrasse med et glas kølig hvidvin. Nyd aftenens komme med solnedgangen lige foran jer.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Ikkerygerbolig.
Gode parkeringsforhold til 2 biler foran ferieboligen.
Obligatorisk slutrengøring.
VIGTIGT: Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i lejen og påhviler lejer (også ved bestilt og obligatorisk slutrengøring).
Kuglegrill til rådighed.
Elforbrug aflæses. Der betales iflg. aflæsning.
2 badeværelser med brusebad.
Sovepladser: 1 soveværelse med dobbeltseng (180 x 200 cm), 1 soveværelse med sovesofa (160 x 200 cm) og et soveværelse med sovesofa (120 x 200 cm).
TV - 43 tommer 4K smarttv med chromecast.
NÆRMESTE INDKØB:
MENY 1100 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 2,4 km. fra ferieboligen.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
En kort tur til fods fra ferieboligen finder I det gamle sømærke i Gl. Skagen. Fra toppen af bakken med sømærket har I en fantastisk udsigt over Gl. Skagen og byens tage. Fortsæt turen til Naturhistorisk Museum, der i dag har til huse i den tidligere Højen Station. Herfra går turen videre til Den Tilsandede Kirke, med den spændende historie om tidligere tiders sandflugt i området. Følg herfra den gamle kirkesti, der tager jer ind forbi Kystmuseet og Klitgården Refugium (i daglig tale Kongevillaen, tidligere sommerresidens for Kong Chr. X og Dronning Alexandrine). Videre til Lystbådehavnen i Skagen ved de gamle Bindesbøll fiskepakhuse, hvor bl.a. restauranterne Skagen Fiskerestaurant og Restaurant Pakhuset i dag har til huse.