Skagen midtby. Skøn Skagenvilla med god plads til den store familie. 2 badeværelser, 4 dobbeltværelser og dejlig ugeneret have.
OM FERIEBOLIGEN:
Med sine 158 m2 er ferieboligen perfekt til den store familie. Rigtig god plads og mange kvadratmeter at boltre sig på. Udenfor forkæler ferieboligen med dejlig sydøstvendt terrasse med havemøbler.
De mange kvadratmeter er fordelt på to plan. Flot, lang og lidt stejl trappe forbinder stueetagen med 1.salen.
1.salen er indrettet to store og flotte, lyse dobbeltværelser med dobbeltsenge (2 enkeltsenge 90 x 200 cm. placeret sammen som dobbeltseng) samt badeværelse med bruseniche. Husets vaskecentral findes også her. Badeværelset er indrettet med vaskemaskine samt tørretumbler.
I stueetagen findes yderligere to fine dobbeltværelser, badeværelse med bruseniche, stort, lyst spisekøkken med alle moderne faciliteter samt dejlig stor stue. Spiseafdelingen er indrettet i forlængelse af køkkenet og her er god plads omkring spisebordet, som indgyder til hyggelig samspisning, kort- og brætspil. Modsat spiseafdelingen findes husets hyggehjørne med sofagruppe, lænestole samt tv. Det eneste huset mangler er gæster til at indtage rummene og nyde ferien. Ferieboligen byder desuden på en dejlig lys og venlig atmosfære, der går igen i hele huset. Man føler sig hurtigt hjemme og herfra klar til at udforske skønne Skagen.
Lidt historie om huset "Karstens Hus":
Huset er bygget i 1914 af Skagen-kunstner Mads Peder Mosbjerg (1887-1935). Dengang lå huset i ensom majestæt nord for byen.
I 1920 solgte Mads Peder Mosbjerg huset til den norske impressionistiske maler Ludvig Karsten (1876-1926), som havde sit atelier i den nordlige del af huset.
SEVÆRDIGHEDER I NÆROMRÅDET:
I bor midt i byen og har det store udvalg af detailbutikker, lystbådehavnen og byens mange seværdigheder lige uden for døren. Drachmanns Hus, Kystmuseet, de mange kunsthåndværkere og gallerier, og ikke at forglemme Skagen Bryghus, hvor en lokalbrygget Skagenøl skal nydes.
For de aktive ligger Skagen MTB-bane (på 13,6 km.) 2 km. fra ferieboligen, Tennisbanerne (kan lejes på timebasis), ved Skagen Tennis- og Badmintonklub, ligger 1000 meter fra ferieboligen, Skagen Svømmehal 500 meter fra ferieboligen og ved Kulturhus Kappelborg, 800 meter fra ferieboligen findes Skagens store oplevelsesbane.
Pladsen er opdelt i 3. Først et lille område med sandkasse, legehus og rutschebane til de yngste. Derefter følger et område med både klatrestativ, hængekøje, minitrampoliner og balancegang til de større børn og endelig skaterbane (Skatepark Skagen), motionsredskaber samt modul til parkour. Der er opstillet borde-bænkesæt og ellers kan far og mor nyde en kop kaffe eller en frokost på Restaurant Kokkenes, eller vente og sammen med børnene gå på McKnudsens (Amerikansk spiserestaurant med stort udvalg af burgere) - begge restauranter ligger lige ved oplevelsespladsen.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Gode parkeringsforhold direkte ved ferieboligen.
Gratis Wifi til rådighed.
2 badeværelser.
Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Tv med TV2, tyske og skandinaviske programmer.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Fjernvarme.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Nærmeste indkøb: Lidl, 500 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station: 900 meter fra ferieboligen. Frederikshavnsvej trinbræt: 850 meter fra ferieboligen.