Hold din ferie i Gl. Skagen i lækkert sommerhus med rigtig god plads til den store familie. Familiehunden er også velkommen. Stor naturgrund, stor terrasse med havemøbler og grill, skøn beliggenhed i roligt villakvarter, tæt på indkøb og kort afstand til strandene.
Udendørs forkæler ferieboligen med god plads, lækker træterrasse, hvoraf en del er overdækket, dejlige havemøbler og altid et solfyldt hjørne i læ for vinden. Desuden gode parkeringsforhold til bilen.
Husets flotte 115 m2 er perfekt til den store familie. Alle kvadratmeter fordelt på ét plan og huset byder inden for i en skøn og meget venlig atmosfære. Overalt dejligt lysindfald fra ovenlysvinduer og de store vinduespartier
Køkken alrummet er husets hjerte, indrettet med dejlig spiseplads og god plads omkring spisebordet. Her samles familien til samspisning og hyggelige aftener med kort- og brætspil. Opholdshjørnet er indrettet med to store sofaer, væghængt tv, hyggeligt læsehjørne med lænestole og god læsebelysning, så feriekrimien kan nydes. Det hele akkompagneres af skøn brændeovn, der er klar til at kaste sit dejlige lys ud over enhver forsamling. Køkkenafdelingen er udstyret med alle moderne faciliteter og indrettet med rigtig god arbejdsplads ved køkkenbordene.
Ferieboligen har i alt fem dejlige soveværelser fordelt med tre i den ene ende af huset og de to øvrige i den anden ende af huset. To soveværelser med dobbeltsenge, et soveværelse med 3/4-seng, et soveværelse med to enkeltsenge og et soveværelse med en enkeltseng. Husets badeværelse er indrettet med bruseniche, toilet samt håndvask. Boligens vaskemaskine findes også her. Yderligere findes også et gæstetoilet i huset.
Perfekte forhold til familieferie. Skønne omgivelser der lægger op til spadsereture eller cykelture. Når I kommer trætte hjem fra dagens udflugt eller efter en skøn dag på stranden, kan I slå jer ned på husets store terrasse, nyde en kølig drink og tænde op i grillen.
HUSDYR:
Hund er velkommen.
GODT AT VIDE:
Udlejning til ungdomsgrupper (personer under 25 år) ikke tilladt.
Gode parkeringsforhold til 4 biler direkte ved huset.
Anneksbygningen er ikke til disposition.
I regnvejr kan træterrassen være glat.
Ikkerygerbolig.
Fra indgangsdøren kommer man direkte ind i køkkenet.
Varmeblæser til rådighed.
Forbrug aflæses. Betaling iflg. aflæsning.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Rengøring af grill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejer (også ved bestilt og obligatorisk slutrengøring).
Soveværelser: 2 soveværelser med dobbeltsenge (to enkeltsenge (90 x 200 cm) stillet samme som dobbeltseng), 1 soveværelse med 3/4-seng (140 x 200 cm), 1 soveværelse med to enkeltsenge (90 x 200 cm), 1 soveværelse med en enkeltseng.
Et badeværelse med bruseniche.
Et gæstetoilet.
Nærmeste indkøb: Meny 1100 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej station (trinbræt) 1,7 km. fra ferieboligen.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
En kort tur til fods eller på cykel fra ferieboligen finder I Den Tilsandede Kirke og dermed også et eksempel på hvad tidligere tiders sandflugt betød for området. På vej til kirken kommer I forbi Naturhistorisk Museum, der har til huse i den tidligere Højen Station. Herfra blev sommergæsterne i sin tid afhentet i hestevogn og transporteret til badehotellerne i Højen /Gl. Skagen - Strandhotellet, Ruths Hotel, Jeckels Hotel, m.fl.
Skagen centrum tre km. længere mod nord skal selvfølgelig også besøges. Her finder I et stort udvalg af detailbutikker, kunsthåndværkere samt masser af caféer og restauranter. En tur på Grenen, Danmarks yderste spids, skal I naturligvis også forbi samt et besøg på Skagens Museum kan også anbefales. Inden turen går retur til Gl. Skagen skal en lokalbrygget Skagenøl naturligvis nydes på Skagen Bryghus.
Slut dagen af på Solnedgangspladsen i Gl. Skagen. Her samles både lokale og gæster hver aften for at nyde de flotteste solnedgange og klappe solen ned, som man gør. I Solnedgangskiosken kan købes en stor is, eller en kop kaffe.