Flot og velholdt 1.sals lejlighed i Skagen centrum. Perfekt til byferie i skønne Skagen. Plads til 4 personer. Privat parkeringsplads, stor tagterrasse, 2 soveværelser, badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine.
Hold din ferie i skøn ferielejlighed i Skagens absolutte centrum med byens mange caféer, restauranter, seværdigheder og spændende detailbutikker lige uden for døren.
Hyggelige omgivelser og skønne kvadratmeter, moderne indrettet med smarte, enkle møbler og flotte trægulve.
To gode, lyse soveværelser med mørklægningsgardiner og fin skabsplads. Det ene indrettet med dobbeltseng, det andet med 3/4-seng. Dejligt, lyst badeværelse med bruseniche, toilet, håndvask samt god skabsplads til medbragte håndklæder og toiletartikler. Boligens vaskemaskine findes også her. Hovedparten af ferielejligheden er indrettet som en stor kombineret spisestue og opholdsstue inkl. køkken. Køkkennichen er indrettet med alle moderne faciliteter inkl. mikroovn. Dejlig spiseplads med udsigt til tagterrassen samt hyggehjørne med sofa og væghængt fladskærmstv.
Perfekte rammer til byferie med gåafstand til det hele.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Ikkerygerbolig.
1 privat parkeringsplads til boligen.
Stor tagterrasse med havemøbler.
Der må IKKE bruges grill på tagterrassen.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Lejligheden er udstyret med en 30 liters varmtvandsbeholder, som rækker til ca. 2 x brusebad efter hinanden.
Tørrestativ.
NÆRMESTE INDKØB:
SuperBrugsen 110 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 190 meter fra ferieboligen.