Hyggeligt sommerhus i Sæby nordstrand - tæt ved hav og by
Dette hyggeligt indrettede hus ligger i gåafstand til byen Sæby og til Kattegat. Selve huset er på godt 50 m2 og indeholder 1 soverum med en dobbeltseng ( elevationsseng ). Her findes også et yderligere TV. Begge husets TV styres via en tablet , som hører til husets inventar.
Køkkenet er nyrenoveret i 2022. I stuen befinder sig en sovesofa , som har god plads til 2.Som noget nyt er der også mulighed for at overnatte i annekset, som er indrettet med 2 enkeltsenge, som også kan bruges som dobbeltseng. Her er der mulighed for opvarmning.
Her er hunden velkommen. Haven er indhegnet, så den kan bevæge sig frit.
Til huset hører en skøn overdækket terrasse. Her kan man sidde når vejret er lidt trist og gråt og på kølige aftener. Den store gasgrill er placeret her, så man kan nyde aftensmåltiderne her.
Område
Til strandpromenaden og den skønne sandstrand er der kun et par minutters gang. Herfra kan man gå ind til Sæbys lystbådehavn, som oser af maritim stemning hele sommeren. Sejlbåde fra nær og fjern bidrager til den gode stemning. Musikarrangementer kan også opleves på det store torv, som ligger i forbindelse med den gamle bydel. Gå en tur gennem Algade og se de gamle huse.
Også Sæbys Klosterkirke er oprindeligt fra 1500 tallet og er bestemt også et besøg værd. Kirken er kendt for sine fine kalkmalerier, som i 2019 blev restaurerert.
Sæby har også en fantastisk bøgeskov, som indbyder til lange gåture langs Sæby Å. I skoven er der markerede mountainbikeruter
Eller hvad med at besøge Nellemanns Have, som har Nordeuropas største samling af paradisæbletræer ? Haven er på 6 ha og ligger som en del af skoven.
Ønsker man "storbyliv" er Frederikshavn kun 10 min kørsel herfra. I Frederikshavn kan man opleve et hav af musik , kultur og events året rundt. Desuden er der et bredt udvalg af specialforretninger i den lange gågade.