Dejligt familiehus med plads til 8 personer. Stor lukket have med græsplæne og sydvendt terrasse. Lækker beliggenhed med kort afstand til stranden.
Hyggeligt byhus med skøn beliggenhed tæt på Skagens Museum, Sønderstrand samt Skagens absolutte centrum med masser af detailbutikker, gallerier og kunsthåndværkere. Feriehuset beriger sine gæster med rummeligt indre, hvor familien samles til hygge og samvær. Udenfor forkæler ferieboligen med dejlig lukket have, græsplæne og sydvendt terrasse med havemøbler, parasol og grill.
Med sine 127 m2 er ferieboligen perfekt til den store familie. Der er tre soveværelser på 1. salen, hvoraf et er indrettet med dobbeltseng samt gæstetoilet en suite. De to øvrige med 3/4 senge (140 x 200 cm). Desuden findes i anneksbygning, med direkte adgang fra stuen to yderligere sovepladser i 3/4 seng. Badeværelset findes i stueplan indrettet med bruseniche, toilet og håndvask. Den store kombinerede spisestue/opholdsstue er husets samlingssted, hvor det store spisebord indgyder til kortspil og samspisning. Sofahjørnet akkompagneres af skøn brændeovn og væghængt stor fladskærm, hvor familien kan samles til en god film. Det eneste stuen mangler er gæster, der kan indtage rummet, finde kortspillet frem og indtage et lækkert måltid mad. Fint mindre køkken med alle moderne faciliteter, hvor der også er en hyggekrog til køkkenskriverne, der kan underholde kokken, mens der arbejdes. I bryggerset findes vaskemaskine og her er også god plads til sko og overtøj.
Huset er oprindelig bygget i 1976, men senest renoveret i 2019 og står derfor moderniseret og klar til at danne rammerne for din næste ferie.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
Ferieboligen ligger blot en kort gåtur fra indkøbsmuligheder og Skagens mange caféer og restauranter. Får ungerne lyst til en is, er det også let at finde ud af. Iscaféen ligger ved siden af Skagen Bamsemuseum kun 200 meter fra ferieboligen.
Står dagen i kulturens tegn går turen selvfølgelig til Skagens Museum og Anchers Hus - begge beliggende en kort tur til fods fra ferieboligen. Længere sydpå i byen findes Drachmanns Hus, Kystmuseet, Den Tilsandede Kirke samt desuden Krøyers Hus. Normalt er det kun muligt at se Krøyers Hus udvendigt, da Naturstyrelsen Vendsyssel i dag har deres administration i huset, men i juli måned er der offentlig adgang ved et par aftenarrangementer, hvor der er rundvisning i huset.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Ikkerygerbolig.
Parkeringsplads til 2 biler direkte ved ferieboligen.
Sovepladser: 3 soveværelser på 1. salen i huset (1 med dobbeltseng og 2 med 3/4 senge (140 x 200 cm). Anneksbygningen er indrettet med 3/4-seng.
Badeværelse i stueetagen.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Brændeovn til rådighed.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Grill til rådighed. Rengøring af havegrill er IKKE inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring).
NÆRMESTE INDKØB:
Bager, 130 meter fra ferieboligen. Slagter Munch, 200 meter fra ferieboligen, Spar, 400 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station, 400 meter fra ferieboligen.