Det perfekte hus til fritidsfiskeren
Huset ligger i Sønderklit - et område, tæt ved Lyngså. Til stranden er der kun et par minutters gang . Her er klitter og bred sandstrand. Helt perfekt til børn, men også til fritidsfiskeren. Når man går tilbage til feriehuset med fangsten, er der mulighed for at rense fiskene i et rum ved siden af huset. Her er bord og håndvask, så man kan gøre fiskene klar til aftensmaden.
Dette hus er oplagt til en skøn ferie. Her er både vaskemaskine , opvaskemaskine og WIFI , samt TV med mange programmer. Huset er indrettet med en hyggelig stue i forbindelse med køkkenet og spisepladsen. Brændeovnen i stiuen har et sikkerhedsgitter.
Der er to soverum: Det ene til 3 personer med en køjeseng ( 80x200 ) og en ekstra seng. Det andet med to enkelt senge. Herfra er der udgang til den vestvendte indhegnede terrasse.
Badeværelset har brusenische og er meget rummeligt. Terrassen mod øst er på 35 m2 og er delvis indhegnet og danner god beskyttelse mod blæst. Børnene bliver sikkert glade for gyngen i haven.
Er man hundeejer er det tilladt at tage sin hund med. Her kan man nyde dejlige spadsereture i den flotte natur .
Nyt i 2022: Ladestation til el-biler. Mere info om benyttelse ved ankomst.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Området
Fiskeri er også muligt fra Voer Å, som ligger 10 km syd for Lyngså, og hvor der er gode muligheder for at fange havørred. Kører man nordpå kommer man til havnebyen Sæby, hvor man kan fiske fra sydmolen. I dag er den tidligere fiskerihavn omdannet til en hyggelig marina med fritidsfiskerbåde og sejlskibe side om side, fiskerestauranter og butikker.
Selve byen er præget af smukke gamle huse og gader. Ældste hovedgade er Algade, der strækker sig fra Klostertorvet til Søndergade. Om sommeren er der musikalsk underholdning på torvet. Hele byen emmer af glade gæster og byens beboere.