Nyrenoveret hus med havudsigt og plads til børnene.
Dette skønne sommerhus ligger op til et stort grønt areal, hvor børnene kan lege uforstyrret. Desuden ligger huset blot 150 meter fra stranden og strandpromenaden ind til centrum af Sæby.
Huset er totalt renoveret med plads til 5 personer. Der er tre soveværelser med hhv. en 3/4 seng, en sovesofa (120 cm bred) og en køjeseng beregnet til børn (180 cm). Stuen er kombineret med spiseplads med farverige møbler. Herfra har man også udsigt over området og til vandet. I haven er der mulighed for at nyde det gode vejr i liggestolene, eller grille og nyde feriens måltider, mens børnene leger i haven eller på det grønne areal.
Sæby har en charmerende atmosfære, med en lang historie som købstad, og byen står smukt med de gamle velbevarede huse. Nyd udsigten mens I går langs strandpromenaden til centrum - familiens mindste kan eventuelt benytte husets lille trækvogn - og oplev atmosfæren i den gamle bydel, i gågaderne og på havnen. Her i centrum er der mange detailbutikker og supermarkeder og et rigt udvalg af spisesteder.
I Nordjylland er der flere seværdigheder og attraktioner der kan bidrage til gode ferieminder. Kystmuseet har afdelinger både i Sæby, Frederikshavn og Skagen, og fortæller om livet ved kysten før og nu. For børnene er Bamsemuseet i Skagen, Nordsøen Oceanarium eller Fårup Sommerland sikre hits.