Lækker lille feriebolig beliggende tæt på by, strand og byens mange seværdigheder.
Hyggeligt lille træhus beliggende i det populære Østerby, tæt på Skagens Museum, Skagen Bamsemuseum, Iscaféen og den kendte Slagter Munch. Bager ligger også lige i nabolaget.
Til huset hører en meget flot og velplejet lukket have med havemøbler og solstole.
Huset er i et plan og indrettet med en lille hyggelig stue med spisebord og tekøkken, et lille badeværelse med bruseniche og toilet, et soveværelse med dobbeltseng og et soveværelse med to enkeltsenge. Fra soveværelset med dobbeltsengen er der direkte udgang til terrasse og have samt adgang til soveværelse nummer to.
Det skønne hus ligger med gåafstand til det hele. Skagens mange seværdigheder, Skagens mange detailbutikker, lystbådehavnen ved Bindesbøll Fiskepakhusene, hvor der i sommerhalvåret er flere muligheder for at indtage en skøn frokost i et af de mange små spisehuse, i Skagen Fiskerestaurant eller Restaurant Pakhuset - alle beliggende omkring havnebassinet.
Skagen Sønderstrand, byens mest populære badestrand, ligger en kort gåtur fra boligen. Her kan dagene nydes med solbadning i det hvide strandsand, eller tag' en opfriskende dukkert i det friske Kattegat og gå retur til huset for en kølig drink på den skønne terrasse.
Det gamle Vippefyr ligger små 500 meter fra boligen. Her fejres hvert år Skt. Hans Aften (23/6) med stort Sankt Hans Bål, båltale og naturligvis synges Holger Drachmanns Midsommervise. Nyd en hyggeaften på stranden sammen med hundredevis af lokale og gæster, som hvert år deltager i denne fantastiske og traditionsrige aften.
Tv med TV2, skandinaviske og tyske tv-programmer.
Gratis Wifi til rådighed.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme pr. dag.
Hund ikke tilladt.
Obligatorisk slutrengøring.
Vær' venligst opmærksom på at huset har en lille varmtvandsbeholder. Derfor begrænsning på det varme vand.
Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring).
Nærmeste indkøb: SPAR 550 meter fra ferieboligen.
Offentlig transport:
Skagen Station: 550 meter fra ferieboligen.