Hyggeligt sommerhus ved Lyngså - kun 100 m til stranden
Dejligt sommerhus beliggende ved Lyngså strand blot 100 meter fra vandkanten.
Huset er lækkert indrettet i en enkel stil. Der er kombineret køkken og spisestue med udgang til terrasse.
Stuen har et hyggeligt sofahjørne med godt lysindfald fra vinduerne ud mod haven.
Huset ligger ugeneret i den skønne natur, og fra grunden er der havudsigt til Kattegat. En lille terrasse, delvis overdækket, giver mulighed for at nyde det gode vejr udenfor, både i sol og skygge. Fælles legeplads i området.
Området
Sommerhuset ligger ca. 10 km fra Sæby, hvor der er mange indkøbsmuligheder og seværdigheder. Den gamle bydel, med gågaderne, området ved kirken og havnen er en oplevelse.
Seværdigheder
I Nordjylland findes der mange spændende seværdigheder og attraktioner for hele familien. Sæbys historie fortællles på Sæbygaard, Kystmuseet og i Sæby Miniby. I Frederikshavn er Krudttårnet, Palmestranden og Bangsbo området en oplevelse. Længere nordpå i Skagen vil familiens bamse-fans blive begejstret for Bamsemuseet, ligesom Skagensmuseerne og Grenen også skal opleves her. På Nordjylllands vestkyst er Nordsøen Oceanarium og Fårup Sommerland også store hits hos de mindste.