Dejligt sommerhus tæt ved havet ved Sæby Nordstrand
Dejligt rummeligt sommerhus med loft i kip og hyggelig indretning. Køkken/alrummet er med god spiseplads og havkig. Sofaarrangement indbyder til hygge og samvær for familien. Her er brændeovnen også med til at skabe yderligere hygge på de kølige dage.
Gratis Brænde. Huset har to soveværelser i selve huset, et med en stor dobbeltseng og et med to enkelte senge . Derudover er der to enkeltsenge i annekset. Ved huset er der anlagt hyggelige terrasser, der inviterer til masser af udeliv og samvær. Den ene er overdækket - en anden har gårdhavemiljø og den tredje er østvendt, hvor man kan sidde og nyde morgenkaffen og solens første stråler. Der er altså flere muligheder for læ, sol og skygge rundt omkring i haven, ligesom der også er god plads til børnenes leg.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Området
Huset ligger tæt på den børnevenlige badestrand ved Kattegat og strandpromenaden, som fører til Sæby havn og den gamle bydel omkring Algade, hertil er der kun et kvarters gåtur fra sommerhuset. her i centrum af Sæby lokker den gamle bydel med atmosfære og gågaden med et stort udvalg af specialbutikker og spisesteder.
På havnen er der en spændende maritim og hyggelig atmosfære med sejlskibe, og også her, butikker og spisesteder, der er med til at gøre området specielt attraktivt i sommermånederne.
I Nordjylland er der flere seværdigheder og attraktioner der er med til at give oplevelser i ferien. Kystmuseet har afdelinger både i Sæby, Frederikshavn og Skagen, og fortæller historien om livet ved kysten, specielt under 2. verdenskrig. Ellers er der alt lige fra Bamsemuseum i Skagen og Sæbygaard og Minibyen i Sæby, flere svømmehaller udover, selvfølgelig, de mange badestrande og Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Voergaard Slot i Dronninglund og ikke mindst hele områdets åer, hvor der er mulighed for at fiske.