Fantastisk beliggenhed - tæt ved klitterne i Sønderklit / Lyngså
Dette skønne sommerhus har en fantastisk beliggenhed for enden af en blind vej på en stor åben naturgrund med udsigt til et friareal og klitterne i yderste række i Lyngså.
Huset er velindrettet og indeholder en stor lys stue med spiseplads og åben køkkenafdeling. Herfra er der udgang til to terrasser. Stuen er indrettet med god plads til hygge og samvær og brændeovnen bidrager både med varme og hygge.
Huset har tre rummelige soveværelser og giver altså både mulighed for at familien eller en gruppe af venner kan holde ferie sammen.. Sommerhuset har både en overdækket nordvendt terrasse og en sydvendt terrasse med læskærm, så der er rig mulighed for at opholde sig ude og slappe af i sol eller skygge. Grunden er åben og der er god plads til leg på græsplænen og i gyngerne og sandkassen ligesom den børnevenlige sandstrand kun ligger 50 mter fra sommerhuset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Område
Sommerhusområdet ligger ca. 10 km syd for den hyggelige købstad Sæby. Et ideelt feriested for dem, der gerne vil bo i fredelige omgivelser ved stranden og alligevel tæt på aktiviteter og seværdigheder.
I Sæby er der en hyggelig intim og maritim atmosfære med mange butikker og spisesteder både i gågaderne og og på havnen. Byen har et rigt kunsthåndværkermiljø i den gamle bydel, med et stort udvalg af butikker og arbejdende værksteder med dansk kunsthåndværk. I udkanten af Sæby findes en flot 18-hullers golfbane og Sæbygaard Slot, der også er et besøg værd.
Frederikshavn ligger lidt nord for Sæby, med Danmarks eneste palmestrand ( i sommermånederne), Bangsbo Botaniske Have og Krudttårnet. Forsætter I nordpå til Skagen, kan man opleve Skagensmalernes miljø på tæt hold, ligesom Grenen, hvor de to have mødes, også skal opleves.