Søg  

Løkken by

Her skaber vi Løkken - nyd den næsten sydlandske stemning på torvet med mange butikker, restauranter og cafeer. Når vejret er til det opstår en helt fantastisk stemning omkring Sdr. Strandvej og Molen. Windsurfere på vandet, lystfiskere på molen, fiskekutterne og masser af mennesker som kommer for at opleve den friske havluft. Der kan handles frisklandet fisk direkte på stranden. Nyd en stille sommeraften på molen ved Løkken med havblik og solnedgang i det blanke hav og hverdagens stress og jag forsvinder. På en stormfuld vinterdag er stranden ved Løkken derimod erobret af det frådende hav og hvide skumtotter farer op over klitten og byen. Sandet fyger og luften smager af salt. På sådan en dag bliver man lille midt mellem himmel og hav.

Udvalgte huse i Løkken by
Sommerhuse i det skønne område i Løkken by

Kendt for de mange spændende gallerier og kunsthåndværkere

Løkken by og hele Løkken-egnen er kendt for de mange spændende gallerier og kunsthåndværkere. Hver torsdag i højsæsonen er Løkken by et stort torve- og kræmmermarked, hvilket er meget flittigt besøgt. Den 10 kilometer lange strand rummer mange muligheder for alt lige fra windsurfing til sandslot-bygning eller blot afslappet solbadning. Her er mulighed for nærkontakt med bunkere fra 2.Verdenskrig. Løkken har strand med bilkørsel og strand med bilfri-zone. Faktisk er det muligt at køre hele strækningen Løkken – Blokhus på stranden helt tæt på havet.

Aktiviteter, natur og gastronomi
 
 
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld