Helt fantastisk helårshus i Hirtshals med direkte udsigt over Vesterhavet – meget tæt på strand, by og havn.
Dette utroligt skønne byhus på 150 m2 er fra 1960, og er renoveret i 2014. Huset ligger tæt på bymidten og har direkte panoramaudsigt ud over Vesterhavet. Huset indeholder et dejligt stort og lyst køkken med induktions-komfur, stort køle-fryseskab samt klinker og gulvvarme. Der er en skøn spiseafdeling med udsigt ud over Vesterhavet og en hyggelig lys stue med brændeovn. Der er desuden 2 badeværelser - det ene badeværelse indeholder toilet og håndvask og det andet badeværelse indeholder badekar, toilet og er desuden med gulvvarme. Huset råder over 4 soveværelser. Det ene soveværelse har en dobbeltseng, det andet soveværelse indeholder en ¾-seng, i det tredje soveværelse finder man 2 enkeltsenge, og i det sidste soveværelse er der en sovesofa med plads til 2. I alt har huset sengepladser til 8 personer.
Huset ligger på en 440 m2 stor grund og har en dejlig åben terrasse på 20 m2. Huset ligger midt i Hirtshals By med direkte udsigt ud over Vesterhavet og med kun 150 meter ned til en god badestrand. Indkøbsmulighederne er også tæt på - kun 600 meter fra huset af.
Fra vinduet kan man se Hirtshals Fyr, som er åbent for besøgende. Gå op i toppen af fyret og nyd udsigten ud over det flotte Vesterhav, byen og landskabet.