Lækkert sommerhus beliggende i ugenert natur og med kig til Vesterhavet.
Rigtig dejligt sommerhus på 105 m2 beliggende i det populære Tornby. Huset ligger på en 3150 m2 stor og kuperet naturgrund, hvorfra der er kig til havet. Huset er fra 2003 og renoveret i 2008.
Sommerhuset består af et flot lyst køkken med opvaskemaskine og diverse hvidevarer. Herfra er der direkte adgang til den hyggelig spiseafdeling. Flot opholdsstue med dejlige møbler og brændeovn samt adgang til en dejlig møbleret udestue. Dejligt badeværelse med bruseniche, spa, sauna og gulvvarme. Huset har 3 soveværelser med plads til i alt 6 personer – 1 med dobbeltseng, 1 med ¾-seng og 1 med to enkeltsenge. Der er trægulve i hele huset og rygning er ikke tilladt. Desuden forefindes en energibesparende varmepumpe i huset, der kan varme på kølige dage og bruges som klimaanlæg på varme dage. Gratis trådløst internet. Obligatorisk slutrengøring pålægges prisen.
Sommerhuset har en skøn 25 m2 stor delvist overdækket terrasse med havemøbler og solvogne. Fra huset er der kun 600 meter til den lange hvide sandstrand og 2900 meter til muligheder for indkøb, shopping, havnebesøg og spisemuligheder.
Besøg Hirtshals Fyr, som ligger tæt på sommerhuset, og oplev den flotte og unikke udsigt over Vesterhavet, byen og landskabet.