Dejligt lyst og moderne sommerhus ved skønne Tornby Strand.
Dejligt lyst og moderne indrettet sommerhus på 74 m2 beliggende på en skøn 1500m2 stor naturgrund. Huset er bygget i 1985 og fremstår flot og vedligeholdt.
Sommerhuset indeholder køkken med diverse hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse til en hyggelig velmøbleret stue samt en dejlig lys spiseplads, hvorfra der er direkte adgang til terrassen. Huset indeholder desuden et badeværelse med brusebad og 3 soveværelser. Èt værelse med dobbeltseng med et dejligt stort højskab, og 2 værelser med køjesenge. Desuden har huset en dejlig alkove, som kan bruges til en hyggestund. Feriehuset fremstår lyst og venligt med lyse trægulve, lyse trælofter og lyst træ på væggene.
Til sommerhuset hører der en 20 m2 stor, åben og sydvendt terrasse, med et nyt lækrog af fine vinduer, samt en 5 m2 stor overdækket terrasse med tilhørende havemøbler.
Sommerhuset ligger kun 600 meter fra den hvide, børnevenlige sandstrand i Tornby, og der er kun 2,5 kilometer til Hirtshals, som byder på mange indkøbsmuligheder, shopping, et spændende havnemiljø samt adskillige caféer og restauranter. I Tornby kan man f.eks. besøge den spændende købmandsgård samt benytte den smukke klitplantage til vandre-, løbe-, ride- eller cykelture.
Gratis trådløst internet. Rygning og husdyr forbudt.