Super charmerende og hyggeligt sommerhus i Tornby, som er tæt på skøn sandstrand og klitplantage.
Et hyggeligt og charmende sommerhus fra 1998 på 54 m2. Sommerhuset er inddelt således: Et godt og funktionelt køkken/alrum med tilhørende spiseafdeling, en lys og dejlig stue med loft til kip og store panoramavinduer samt en brændeovn. Der er 2 soveværelser i sommerhuset, hvor man i det ene soveværelse har en dobbeltseng og i det andet soveværelse 2 enkeltsenge. Desuden er der en hems, hvor der er plads til 2 personer. På badeværelset er der et toilet, en bruseniche og gulvvarme. Der er sengepladser til 6 personer i sommerhuset.
Sommerhuset ligger på en skøn grund på 875 m2 og har en fantastisk ugenert vestvendt og overdækket terrasse på 21 m2. Der er fra sommerhusgrunden kun 400 meter ned til en dejlig sandstrand og Vesterhavet samt 3 km ind til de nærmeste indkøbsmuligheder.
Tæt på sommerhuset ligger Tornby Klitplantage, hvor der er fantastiske vandre-, løbe– og cykelruter. Besøg Tornby Gl. Købmandsgård, hvor man kan nyde den autentiske stemning og opleve, hvad det ville sige at drive en købmand i gamle dage. Tag en tur op i Hirtshals Fyr og se den smukke og unikke udsigt over landskabet og Vesterhavet.