Spændende og speciel feriebolig i det gamle Møllehus (1880) i Skagen. Plads til 4-6 personer, tæt på indkøb, strand og lystbådehavn. Lille terrasse i fælles gårdhave.
Huset er nænsomt restaureret med mange fine og sjove detaljer.
Boligens 105 m2 er fordelt på to plan. På 1.salen to dobbeltværelser. I stueetagen et ekstra soveværelse, stor lys kombineret spisestue/opholdsstue med tv, flot nyere køkken og badeværelse med bruseniche.
Dejlig, fælles gårdhave, med skøn atmosfære, hvor man hurtigt falder i snak med naboerne. Til huset hører egen lille terrasse foran indgangen mod øst med havemøbler. Solrig om morgenen og middag.
Huset ligger en kort gåtur fra badestrand, Skagen Havn, Skagen Bryghus, Drachmanns Hus, Kystmuseet og Byfogedskoven - en lille grøn oase i Skagen midtby.
Lige uden for døren findes desuden skøn bager, så friskbagt morgenbrød til morgenmaden hver dag er sikret.
Skagens mange detailbutikker, kunsthåndværkere, museer og andre seværdigheder ligger blot 10-15 minutters gang fra huset.
Grenen kan nås i bil på 15 minutter eller på en lille time til fods.
En privat parkeringsplads markeret med nummer "4".
HUSDYR:
Hund er velkommen.
GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperiode.
Ikkerygerbolig.
Privat parkeringsplads til én bil.
Chromecast.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Badeværelse med bruseniche.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Der er adgang til vaskemaskine og tørretumbler i fælles vaskehus.
Egen lille terrasse i fælles gårdhave.
Nærmeste indkøb: Bageri 120 meter fra ferieboligen. Lidl 700 meter fra ferieboligen.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station 1 km. fra ferieboligen.