Fantastisk, nybygget sommerhus fra 2017. 300 meter fra Nordstranden, tæt på Gl. Skagen.
Fantastisk, nybygget sommerhus fra 2017. Beliggende kun 300 meter fra den smukke strand på Nordstranden, tæt på Gl. Skagen. Huset er smagfuldt og funktionelt indrettet.
I stueetagen findes rummeligt og lyst køkken alrum med dejligt sofahjørne og spisebord til 6 personer. Fra køkken alrummet er der udgang til den smukke træterrasse på begge sider af huset, hvor der er sol fra morgen til aften. Terrassen er udstyret med to sæt havemøbler og ligger dejligt i læ bag den nyanlagte sandvold, beplantet med marehalm, samt det høje stakit mellem udhus og hovedbygning. På terrassen findes desuden udendørs bruser med varmt vand.
I stueetagen findes desuden badeværelse med bruser og toilet samt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. På 1.salen er der 3 soveværelser: 1 soveværelse med to enkeltsenge, 1 soveværelse med dobbeltseng og det store "master bedroom" med dobbeltseng, TV med Cromecast, klædeskab samt endnu et badeværelse med bruser og toilet. Alle soveværelser er udstyret med mørklægningsgardiner.
Huset ligger blandt andre sommerhuse og lejligheder i stille og rolige omgivelser i nyt anlagt boligkvarter.
Nærmeste supermarked ligger kun 1,3 km fra huset. Skagen centrum med restauranter, caféer, gågade og byens mange detailbutikker ligger kun 4 km fra huset. Til de mest besøgte attraktioner i Skagen hører Skagens Museum, Anchers Hus, Drachmanns Hus, Lystbådehavnen, Den Tilsandede Kirke og selvfølgelig Grenen. Afstand til Grenen er ca. 6,5 km. Den populære solnedgangsplads i Gl. Skagen med iskiosk, ligger i gåafstand fra huset. Her mødes man for af nyde de mest fortryllende solnedgange, mens en lækker is spises.
ØVRIGT:
Ekstra: Nespresso kaffemaskine (kapsler medtages).
TV med Cromecast på 1. sal. Tv med danske, tyske og skandinaviske programmer. Bluetooth-radio til rådighed.
Kuglegrill og Weber Gasgrill Q3200 (rengøring af grill er ikke inkluderet i prisen)
Gratis WIFI (100/100) og gratis parkering på ejendommen.
Forbrugstillæg for el, vand og varme /pr. dag. Obligatorisk slutrengøring.
INGEN ADGANG I HUSET MED FODTØJ. Det sarte trægulv i stuen, på trappen og på 1.salen skal skånes.
Udlejes kun til familier og grupper af voksne. Ungdomsgrupper er ikke tilladt.
Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring).