Super spændende feriebolig med masser af plads til den store familie.
OM HUSET:
Fantastisk flot feriehus, stilfuldt indrettet med masser af lækre detaljer, skøn beliggenhed i roligt villakvarter for enden af blind vej, 1500 meter fra Skagen centrum.
Dejlig lukket gårdhave med flotte havemøbler, grill samt daybed til solbadning eller en middagslur i skyggen under parasollen. Gårdhaven er direkte forbundet med husets ene opholdsstue via stor gulv-til-loftglasdør, som på sommerdagene åbnes helt og binder opholdsstue og gårdhaven flot sammen.
Huset har fire soveværelser, to indrettet med dobbeltsenge samt to indrettet med 3/4 senge. Stor spisestue der indbyder til hygge og sammenspisning og i forlængelse af den nedgang til kombineret kontor/opholdsstue. Det flotte køkken midt i huset er indrettet med alle moderne faciliteter. Videre fra køkkenet kommer man til husets ene soveafdeling indrettet med tre af husets i alt fire sovveværelser samt et badeværelse med bruseniche og toilet. Det store soveværelse har direkte udgang til nordvestvendt terrasse.
Fra opholdsstuen med brændeovn og tv, er der forbindelse til husets fjerde soveværelse samt badeværelse med bruseniche og toilet.
Udendørs forkæler huset også sine gæster med dejlig have med græsplæne, og de yngste gæster har mulighed for at benytte opstillet trampolin.
Flotte parkeringsforhold til 4 biler direkte ved ferieboligen.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
Skagen Bryghus ligger en kort gåtur fra ferieboligen. Den centrale bymidte ved Kulturhus Kappelborg med ny skaterbane (Skagen Skater), biograf, koncertsal og bibliotek kan ligeledes nås på 15 minutter til fods.
Skagen Lystbådehavn, med høj puls i sommerugerne, Skagens Museum, Anchers Hus, Drachmanns Hus, flere af byens mange kunstgallerier samt glasværksteder eller gågaden med byens mange detailbutikker ligger alle i en radius af 1,5 km. fra ferieboligen.
Grenen er naturligvis også et must under et besøg i Skagen. Kører du i bil tager det små 5 minutter og foretrækker du at gå, skal du bruge ca. 1 time. Fra ferieboligen til Grenen er der 4,2 km.
HUSDYR:
Hund er velkommen.
GODT AT VIDE:
Udlejning til ungdomsgrupper (personer under 25 år) ikke tilladt.
Gratis Wifi til rådighed.
Tv med skandinaviske og tyske kanaler.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme pr. dag.
Obligatorisk slutrengøring.
Depositum opkræves.
NÆRMESTE INDKØB:
Rema 1000, to minutters kørsel fra ferieboligen.