Sommerhus med fantastik beliggenhed i skoven i Lyngså
Sommerhus på 70 m2 beliggende på stor kuperet naturgrund ved Lyngså ugeneret med træer langs indkørslen og omrkring grunden. Når man kommer op imod huset, præsenterer det sig flot med en trappe op til indgangen.
Huset er renoveret i 2016 og er personligt og hyggeligt indrettet med et nordisk touch med lyse møbler og lanterner der giver stemning med hyggebelysning både ude og inde. Lille åbent funktionelt køkken og åben stue med spiseplads og sofahjørne med brændeovn med rig mulighed for samvær og alene tid. Der er mulighed for at bruge sovesofaen i stuen, så der er soveplads til 2 personer mere. Husets terrasser har første parket med udsigt til dne omkringliggende skov, og der er god mulighed for at finde sol eller skygge rundt om huset og rig mulighed for at nyde de solrige dage, og lade roen sænke sig, mens der tændes op i grillen. Der står to cykler til rådighed, hvis man vil cykle i området.
Området
Huset ligger midt i Lyngså kort vej fra den lækre børnevenlige sandstrand. Et ideelt feriested for familien, der gerne vil bo i fredelige omgivelser ved stranden og alligevel tæt på aktiviteter og seværdigheder. Lyngså ligger ca. 10 km syd for Sæby, en hyggelig gammel købstad med indbydende maritim atmosfære omkring lystbådehavnen, hvor cafeer og butikker kan lokke og et charmerende byliv med gågader, med et stort udvalg af detailbutikker og spisesteder der også inviterer.
Seværdigheder og attraktioner
I Nordjylland findes der mange spændende tilng at se og opleve for hele familien. Sæby Miniby viser centrum af Sæby, som den så ud omkring 1900. Sæbygaard Slot bidrager også til historien om Sæby med dets historiske rammer. I Frederikshavn er Krudttårnet og Bangsbo Området en oplevelse, og kører I længere nordpå til Skagen vil Skagenmuseerne, det Grå Fyr og Grenen give gode ferieminder at tage med hjem.
På Nordjyllands vestkyst kan Nordsøen Oceanarium opleves.