Søg  

Sulbæk strand

Stranden nord for Sæby, Sulbæk strand er meget populær, ikke mindst for børnefamilier. Her kan børnene pjaske i vandkanten, bygge sandslotte og finde spændende strandskaller og konkylier - måske endda rav. Stranden starter næsten inden i byen. Du skal bare lige krydse gangbroen over åen, så strækker strandpromenaden sig flere kilometer mod nord. Det betyder også, at det er let at kombinere en dag på stranden med en spadseretur i Sæbys gamle bydel, en frokost på havnen eller en is. I horisonten mod nord kan du se Frederikshavn og på havet den tætte trafik af færger, fragtskibe og lystsejlere.

Sulbæk strand ligger sydligt for Frederikshavn – havnebyen med en af Danmarks længste gågader. Langs med gågaden, og i sidegaderne, finder du mange forskellige slags butikker, hyggelige caféer og et rigt udvalg af gode restauranter. Børn keder sig heller ikke i Frederikshavn – blandt alle alternativer kan man f.eks. vælge det store indendørs legeland ”Fun House”, det caribiske vandland ”The Reef” eller den eksotiske palmestrand. Eller gå på opdagelse i Sæbys gamle bydel og hyggelige havnemiljø - mulighederne er mange med et sommerhus ved Sulbæk strand.

 

 

Udvalgte sommerhuse ved Sulbæk strand
Sommerhuse ved det skønne Sulbæk strand

Her på Toppen af Danmark har børnefamilier masser af spændende oplevelser og attraktioner at vælge mellem

Golfspillere har flere baner at vælge mellem. Tættest på Sæby ligger Sæby Golfklub. Inden for 1 times kørsel findes yderligere 5 golfbaner: Frederikshavn Golfklub, Sindal Golfklub, Hjørring Golfklub, Hirtshals Golfklub og Golfklubben Hvide Klit (Danmarks nordligste golfbane, smukt anlagt i åben klitplantage få kilometer syd for Skagen).

Også lystfiskere har gode muligheder. Man kan fiske fra molerne ved havnen eller direkte fra kysten. I Voer Å, lidt syd for Sæby, kan man fange ørred, aborre og skrubbe, men husk at købe fisketegn (f.eks. hos turistbureauet i Sæby eller den lokale købmand i Voerså). Området har flere Put & Take fiskesøer.

Her på Toppen af Danmark har børnefamilier masser af spændende oplevelser og attraktioner at vælge mellem. Lidt syd for Aalbæk ligger familieparken Farm Fun, en hyggelig dyrepark med legeland hvor man kan møde alle gårdens dyr samt kænguruer, emuer, hængebugsvin, påfugle og mange andre dyr. I Nordsøen Oceanarium i Hirtshals kan man opleve Nordsøens dyreliv på tæt hold i Nordeuropas største akvarium. Under et besøg i Eagleworld, også kaldet Ørnereservatet, oplever man ørne og andre rovfugle i fri natur. Børnene vil elske en dag i Fårup Sommerland, den store forlystelsespark ved Blokhus på vestkysten. Også det smukke Voergaard Slot, der siges at være hjemsøgt af flere spøgelser, er bestemt vært et besøg.

Lidt nord for Sæby ligger Frederikshavn – havnebyen med en af Danmarks længste gågader. Langs med gågaden, og i sidegaderne, finder du mange forskellige slags butikker, hyggelige caféer og et rigt udvalg af gode restauranter. Børn keder sig heller ikke i Frederikshavn – blandt alle alternativer kan man f.eks. vælge det store indendørs legeland ”Fun House”, det caribiske vandland ”The Reef” eller den eksotiske palmestrand.

Aktiviteter, natur og gastronomi
 

På Toppen af Danmark findes også 5 spændende, mærkede mountainbikeruter i Sæbygaard Skov, Skagen Klitplantage, Tornby Klitplantage, Bagterp Plantage og Katsig Bakker. Udover de mærkede mountainbikeruter kan Nordjylland byde på en række muligheder for mountainbike-entusiaster i skove og på stier. Generelt er det tilladt at cykle på stier og veje i de danske skove, men glem ikke at vise hensyn til naturen og andre naturelskere, når du kører i skoven.

 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld