Søg  

Furreby

Furreby - hygge, idyl og paragliders. Furreby ligger lige nord for Løkken og er et dejligt roligt og idyllisk sommerhusområde, hvor der ligger mange hyggelige feriehuse. En lille bæk løber igennem Furreby og når du krydser en af broerne over bækken, er du i Løkken efter få hundrede meter. Furreby var oprindeligt en lille landsby med sin egen kirke, men er nu en del af Løkken-Furreby sogn. Nyd den storslåede udsigt over Løkken by og egn, samt til det smukke gamle Børglum Kloster. Kirken ligger i yderste klitrække og fra tårnet er der en betagende udsigt over området. I Furreby rejser den 10 km lange Lønstrup Klint sig, hvor paragliders med de store farverige skærme boltrer sig i vestenvinden, udnytter opvindene ved skrænten.

Udvalgte sommerhuse i Furreby
Sommerhuse i det natur skønne område i Furreby
Aktiviteter, natur og gastronomi
 
 
 

Havet, stranden og himlen byder velkommen

Feriehusområdet ved Furreby byder på hyggelige stier, og du kan vælge at vandre langs Klostergrøften ud til den hvide strand, hvor havet, stranden og himlen byder velkommen. Stranden her er mere rolig end ved Løkken. Der er stisystemer og i sommerhalvåret er der adgang til stranden via trapper i klinten. Der er god mulighed for lystfiskeri i området. Her findes den lille bæk hvor man kan fange ørred og ål. Saltvandsfiskeri kan foregå langs stranden eller fra Molen i Løkken, et yndet sted for lystfiskere.

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld