Søg  

Tornby strand

Mellem Tornby og Hirtshals ligger et stort sommerhusområde i smukt klitlandskab, tæt på Tornby Strand. Tornby Strand er en populær badestrand med hvidt sand og høje marehalm beklædte klitter. TrygFonden opstiller livreddertårn i højsæsonen og bidrager til god badesikkerhed. Ved Tornby Strand, om sommeren, oplever man en ægte ferie stemning med mange glade badegæster. Det hvide Badevandsflag, som garanterer god badevandskvalitet samt tillader hunde og bilkørsel vajer over stranden. Ved Tornby Strand findes både købmand, kiosk og restaurant. Fra Tornby sommerhusområde er man tæt på indkøbs- og shoppemulighederne i Hirtshals. I Hirtshals finder man også hyggelige caféer og gode spiserestauranter.

Udvalgte sommerhuse ved Tornby strand
Sommerhuse i det naturskønne område ved Tornby strand

Badestrand med hvidt sand og høje marehalm beklædte klitter.

Mod syd ligger den 548 hektar store Tornby Klitplantage med meget særegent og varieret landskab. I området trives både dyreliv og flora. I Tornby Klitplantage findes der både cykelruter, en udfordrende MTB rute og adskillige vandreruter. Spørg på det lokale turistbureau efter oversigtskort mv. 

I efteråret bugner skovens forrådskammer, og man kan fylde kurven med svampe og bær. Hirtshals/Tornby egnen er kendt for fremstilling af bjesk (kryddersnaps), og der arrangeres guidede ture med gode råd og tips til at komme i gang med bjesk fremstilling selv. På Tornby Gl. Købmandsgaard og på Hirtshals Museum kan man købe bjesk og få yderligere inspiration.

Aktiviteter, natur og gastronomi
 
 
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld