Søg  

Frederikshavn by

Mod nord strækker de hvide sandstrande sig så langt øjet rækker, og i den nordlige del af Frederikshavns centrum ligger den eksotiske Palmestrand. Palmestranden begyndte som en herlig skør idé i 2004, og nu forvandles stranden hver sommer med palme, boldbaner og strandbar til en sydlandsk del af Danmark. Udover beachvolleybaner bagved klitterne, er der også en beachvolleybane på stranden og én ude i vandet. Dertil er der etableret to beachhåndboldbaner. Midt på stranden findes et udekøkken i en tropisk strandbar, hvor man kan holde en lille fest. Lidt længere nordpå ligger Bratten strand. Begge strande har Blåt Flag, og er børne- og handicapvenlige. Skulle vejret ikke være med dig, prøv det caribiske vandland ”The Reef”.

Udvalgte huse i Frederikshavn by
Sommerhuse i området ved Frederikshavn by

Alt det Frederikshavn kan byde på!

Fra Pikkerbakken i byens sydlige udkant er anlagt en 2 km lang sti, Dronningestien, som fører ud til Bangsbo Fort, det tyske bunkeranlæg fra Anden Verdenskrig med udsyn over Kattegat fra 82 metres højde. Under et besøg i bunkerne kan man bland andet se de store kanoner fra fregatten Niels Juel. Dette område er en del af Bangsbo-området, som også rummer Bangsbo Museum, Botanisk Have, dyrepark med kron-, rå- og dåvildt – og en hyggelig restaurant i Møllehuset. 
Der arrangeres mange events, festivaler og udstillinger i Frederikshavn. Nogle af de mest kendte er Blomsterfestivalen, Rockparty ved Knivholt, Bluesfestivalen og Tordenskjolddagene, hvor søhelten Tordenskjold hyldes og hele byen føres tilbage til en historisk tid med søslag, kanonskud og markeder med mad, hjemmelavet mjød og musik. Meget af alt det Frederikshavn kan byde på, ligger indenfor cykelafstand – turistbureauet i Frederikshavn har bycykler til gratis lån.

Mod syd bugter kystvejen sig gennem storslået og varieret natur med hedelandskab, saltmarske og gode fiskesteder langs kysten eller i åer, for eksempel Voer Å, hvor man kan fange ørred, aborre og skrubbe. 

Og, glem ikke at besøge Skagen. Det tager lidt over en halv time med bil eller tog fra Frederikshavn. Idylliske Skagen har i århundreder tiltrukket gæster fra nær og fjern, og er et fuldendt miks af natur, kultur og seværdigheder. Gode spisesteder, hyggelige caféer, unikke kunstmuseer – og naturligvis Grenen, Danmarks nordspids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i et brus af hav og lys. Et besøg på Grenen er næsten selvskrevet på listen over ting, der skal ses i Skagen. Her på den yderste spids af Danmark mødes det milde Kattegat med det barske Vesterhav. Ingen må snyde sig selv for en tur til Grenen, hvor man kan stå med et ben i Vesterhavet og det andet i Kattegat på samme tid.

Aktiviteter, natur og gastronomi
 
 
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld