Søg  

Stranden ved Løkken

Løkken har en af Nordeuropas bedste badestrande. Om sommeren står de hvide badehuse som perler på en snor på stranden ved Løkken. Den hvide by på stranden er et af Løkkens vartegn. Den 10 kilometer lange strand rummer mange muligheder for alt lige fra windsurfing til sandslot-bygning eller blot afslappet solbadning. Når vejret er til det opstår en helt fantastisk stemning omkring Sdr. Strandvej og Molen. Windsurfere på vandet, lystfiskere på molen, fiskekutterne og masser af mennesker som kommer for at opleve den friske havluft.

Sommerhuse tæt ved stranden i Løkken

Løkken har strand med bilkørsel og strand med bilfri-zone.

Faktisk er det muligt at køre hele strækningen Løkken – Blokhus på stranden helt tæt på havet. Her er mulighed for nærkontakt med bunkere fra 2.Verdenskrig. Er du heldig forhandles frisklandet fisk direkte på stranden. Fiskerne sender dig gerne en sms når de lander fisken på stranden i Løkken.

Nyd en stille sommeraften på molen ved Løkken med havblik og solnedgang i det blanke hav og hverdagens stress og jag forsvinder. På en stormfuld vinterdag er stranden ved Løkken derimod erobret af det frådende hav og hvide skumtotter farer op over klitten og byen. Sandet fyger og luften smager af salt.

Stranden ved Løkken

Nyd en stille sommeraften på molen ved Løkken med havblik og solnedgang i det blanke hav og hverdagens stress og jag forsvinder. På en stormfuld vinterdag er stranden ved Løkken derimod erobret af det frådende hav og hvide skumtotter farer op over klitten og byen. Sandet fyger og luften smager af salt.

Stranden ved Grønhøj og Kettrup Bjerge byder på en bred strand med fint, hvidt sand, der støder op til de beskyttende klitter og tiltrækker besøgende på alle årstider. Om sommeren er det en herlig tumleplads for hele familien, hvor både store og små kan boltre sig i de friske bølger eller lade sig varme af solen i en lun klitgryde. 

Efteråret og vinteren i Grønhøj er en oplevelse, der appellerer til hele familien. Nyd en rask spadseretur langs stranden og afslut aftenen i et af vores feriehuse med en varm kop kakao foran brændeovn. I klart vejr kan man se helt til Hanstholm mod syd og Rubjerg Knude mod nord.

I Furreby rejser den 10 km lange Lønstrup Klint sig, hvor paragliders med de store farverige skærme boltrer sig i vestenvinden, udnytter opvindene ved skrænten Feriehusområdet ved Furreby byder på hyggelige stier, og du kan vælge at vandre langs Klostergrøften ud til den hvide strand, hvor havet, stranden og himlen byder velkommen.

Find mere inspiration til ferie ved stranden

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld