Søg  

Den Tilsandede Kirke

De første beretninger fra den jyske vestkyst om landsbyer og kirkesogne, der blev ladt øde på grund af sandflugt, dukkede op i 1400-tallet. De næste flere hundrede år blæste sandet ind over land fra vest og samlede sig i store klitter. Den gang var klimaet væsentligt koldere end i dag, og geologer kalder dele af perioden for ’den lille istid’.

Sommerhuse velegnet til din ferie nær Den Tilsandede Kirke

Skagen med sin tilsandede kirke og Kongevillaen

Skagen med sin tilsandede kirke blev siden et tilløbsstykke netop på grund af det. Men da sandflugten var på sit højeste var den ingen turistattraktion men dødelig alvor for mennesker og dyr, som måtte forlade hus og stald og afgrøder på markerne for at søge tilflugt fra det allestedsnærværende sand. Ved Skagen opstod det særlige fænomen med vandreklitter. Gennem århundrede har kæmpemæssige miler vandret fra Skagerrak til Kattegat. Bedst kendt er den nu fredede Råbjerg Mile. Først da man siden plantede arealerne til med skov, bremsede man til dels sandflugten. Kirken, hvis navn er Sct. Laurentii kirke, var Skagens sognekirke fra slutningen af 1300-tallet til 1795, hvor den blev lukket pga. før omtalte sandflugt, som gennem mere end 200 år havde lagt store dele af landskabet øde. Læs mere om Den Tilsandede Kirke på www.aalborgstift.dk

Fortsætter du ud af stien fra Den Tilsandede Kirke ind mod Skagen, kommer du til området sydøst for Skagen by - Damstederne og her vil du kunne se det smukke bygningsværk, den tidligere kongelige sommerresidens. Klitgården - blev i 1914 opført af den daværende Kong Christian den X som privat feriebolig for den kongelige familie.  

 

Den Tilsandede Kirke og Kongevillaen

Kirken, hvis navn er Sct. Laurentii kirke, var Skagens sognekirke fra slutningen af 1300-tallet til 1795, hvor den blev lukket pga. før omtalte sandflugt, som gennem mere end 200 år havde lagt store dele af landskabet øde. Læs mere om Den Tilsandede Kirke på www.aalborgstift.dk.

Klitgården er tegnet af en af datidens kendteste arkitekter, Ulrik Plesner, der har tegnet adskillige bygninger i Skagen og i København. Efter kongens død i 1947 blev Klitgården – eller Kongevillaen som den kaldtes af mange i Skagen – ofte benyttet af Dronning Alexandrine. Ved hendes død overtog Arveprins Knud Klitgården. Klitgården forblev i familiens eje indtil sommeren 1997, hvor arvingerne efter Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde solgte ejendommen til Klitgården Fonden.  I dag drives Klitgaarden som et refugium for forskere og kunstnere.

Find mere inspiration til naturoplevelser i ferien

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor og modtag:

Eksklusive tilbud ● Inspiration til din næste ferie ● Nyheder før alle andre og meget mere


Tilmeld